Nu kan du komme hurtigere over Storebæltsbroen

Nyt betalingsanlæg vil fremover sikre, at kunderne kan komme hurtigere over broen

Fremover må visse bilister køre 50 km/t, når de skal igennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen. Foto: PR
Fremover må visse bilister køre 50 km/t, når de skal igennem betalingsanlægget ved Storebæltsbroen. Foto: PR

Hvert eneste år stiger trafikken på Storebæltsbroen, og de mange køretøjer skaber pres på betalingsanlægget.

I dag kører mere end fire gange så mange biler over broen, som da den åbnede i 1998, og derfor skal Storebæltsbroen også i fremtiden kunne håndtere en stigende mængde trafik. Derfor er teknologien i betalingsanlægget nu blevet skiftet, så visse trafikanter kan komme hurtigere over. Det oplyser Sund og Bælt i en pressemeddelelse.

- Det nye betalingsanlæg giver nogle særlige fordele til vores kunder, der betaler med automatisk betaling såsom BroBizz og nummerpladen, siger Jens Kjær Nielsen, chef for Storebæltsbroens betalingsanlæg, i pressemeddelelsen.

- Det er et bevidst valg fra vores side, da automatisk betaling gør det muligt at få endnu flere kunder igennem betalingsanlægget på kortere tid og derved reducere ventetiden for dem. Det er med til at fremtidssikre anlægget, siger han.

Se også: Benzinselskaber dropper denne type benzin

Kunder, der betaler med BroBizz eller nummerpladen, skal fra mandag 13. januar køre i de nye, grønne Ekspres-baner. Antallet af Ekspres-baner er udvidet fra fire til seks baner, og hastigheden er sat op fra 30 til 50 km/t. Begge tiltag øger kapaciteten i anlægget og får kunderne hurtigere over broen.

Udover at komme hurtigere over broen sparer kunder, som betaler med BroBizz eller nummerpladen, desuden mere end 50 kr. pr. tur.

Kan have betalt for meget
Betalingsanlægget ved Storebæltsbroen var for nylig i fokus, da det kom frem, at flere kunder kan have betalt en forkert pris for at passere Storebæltsbroen.

Problemet lå i, at betalingsanlægget, hvor kunder kan betale med Brobizz eller nummerplade, nogle gange har taget fejl af størrelsen på de passerende biler.

Sund & Bælt opfordrede i forbindelse med sagen kunder til at henvende sig, hvis de mener, at de har betalt for meget for at passere broen.

Se også: Nu gælder disse nye regler for danske bilister

58 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere