For cirka fem år siden tog det danske politi et nyt våben i brug, da de såkaldte ANPG'er blev introduceret. Forkortelsen dækker over politiets Automatisk Nummerpladegenkendelse.

 Kort fortalt fungerer systemet ved, at nogle særlige kameraer monteret på politiets køretøjer og på visse motorvejsbroer scanner nummerpladerne på de biler og køretøjer, der kører forbi, og så laver systemet automatisk et tjek af, om alt er, som det skal være på den respektive bil.

Dermed kan politiet eksempelvis se, om køretøjet er meldt stjålet, om forsikringen ikke er betalt, eller om bilen ikke er gået gennem syn.

Indtil nu har politiet kunnet gemme data på din bil i op til 30 dage, uanset om alt er i den skønneste orden eller ej. Men fra 1. februar har politiet fået mulighed for at gemme data i dobbelt så lang tid - nemlig 60 dage.

Det skriver FDM, som ikke mener, at det er den rigtige vej at gå.

- Der er ingen tvivl om, at ANPG er et godt værktøj for politiet, når det kommer til bilister, der har brudt loven. Men er der ingen lovovertrædelser knyttet til bilen eller bilisten, er det et skråplan, at oplysningerne gemmes, og endda tilmed gemmes i så lang tid, som det er tilfældet her, siger Dennis Lange, som er chefkonsulent hos FDM, til organisationens hjemmeside.

Justitsminister Nick Hækkerup er dog ikke enig i den kritik. Over for mediet Version2 understreger ministeren, at ANPG er 'et afgørende redskab for politiet'.