Nu siger svenskerne også stop: Ingen diesel i nye herregårdsvogne

Næste gang, svenske Volvo præsenterer en bilmodel, bliver det uden en dieselvariant. Det er første gang i årtier

Volvo lancerede sin nye V60 tilbage i marts, og senere i år vil man lancere S60 - denne gang uden diesel. Foto: Cyril Zingaro/AP/Ritzau Scanpix
Volvo lancerede sin nye V60 tilbage i marts, og senere i år vil man lancere S60 - denne gang uden diesel. Foto: Cyril Zingaro/AP/Ritzau Scanpix

Når Volvo senere i år lancerer den nye S60 - en firedørs udgave af stationcaren V60, der blev lanceret tidligere på året - bliver det første gang i årtier, at en ny Volvo ikke vil kunne fås med en dieselmotor.

Og der er ikke tale om et engangstilfælde. Volvo har besluttet helt at droppe dieselteknologien i alle nye biler, og producenten lægger sig dermed i samme sejlrende som Toyota, Fiat Chrysler og senest Nissan i Europa, der ligeledes har vendt ryggen til det udskældte brændstof.

Det skriver Financial Times.

'Kompliceret og dyrere'
Volvo har længe satset benhårdt på hybridteknologi og elmotorer, og den svenske bilproducent har et mål om, at alle biler, der lanceres fra og med næste år, skal være enten hybrid- eller fuldt elektriske biler. Det er dog første gang, det bliver slået fast, at diesel ikke vil få en plads i denne sammenhæng.

- Vi vil udfase biler udelukkende med forbrændingsmotor og tilbyde benzin-hybridmotorer som en overgangsmulighed, mens vi arbejder os frem mod fuld elektrificering. Den nye S60 repræsenterer det næste skridt mod det mål, siger Volvos administrerende direktør Håkan Samuelsson i en pressemeddelelse.

Han tilføjer til Financial Times:

- Vi siger ikke, at diesel er mere forurenende, men det er mere kompliceret og dyrere.

Se også: 36.000 danskere har talt: Her er vores foretrukne bilmærke

Diesel mister trumfkort
Selv om diesel ofte er billigere end benzin på en tankstation, så er det forbundet med stigende udgifter for bilproducenten at få dieselmotorerne til at leve op til de stadigt strengere miljøkrav. Volvo vil derfor heller ikke udvikle nye generationer af diselmotorer til de biler i det nuværende modelprogram, der et stykke tid endnu vil kunne fås med en dieselmotor.

Til gengæld vil producenten installere nye hybridmotorer i de nuværende modeller, efterhånden som de bliver klar.

Ifølge Volvo-topchef Håkan Samuelsson er et lavt brændstofforbrug i øjeblikket den 'eneste fordel ved diesel', og det vil de nye hybridmotorer hurtigt kunne matche, spår han.

Udfasningen af dieselmotorer gælder kun Volvo Cars, og de svenske lastbiler med samme navn på fronten vil derfor fortsat kunne fyldes med den dråberne fra den sorte hane på tanken et godt stykke ude i fremtiden.

Se også: Populært mærke viser for første gang bud på en folkelig elbil

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen