Nu skal der vinterdæk på bilen

Det er trods milde temperaturer tid til at få vinterdæk på bilen, lyder opfordringen fra SOS Dansk Autohjælp

Det er blevet tid til at finde vinterdækkene frem fra gemmerne og montere dem på bilen. Foto: SOS Dansk Autohjælp
Det er blevet tid til at finde vinterdækkene frem fra gemmerne og montere dem på bilen. Foto: SOS Dansk Autohjælp
Følg Biler

Selvom vejret ikke ligefrem viser sig fra sin vinterlige side endnu, og det er mildt i forhold til årstiden, er det nu, at bilister skal få skiftet til vinterdæk, hvis man vil undgå at blive overrasket på glatte veje.

Sådan lyder opfordringen fra SOS Dansk Autohjælp i en pressemeddelelse.

- Mange forbinder glatte veje med sne og minusgrader. Men temperaturen på vejbanen kan være væsentligt lavere end luftens. Derfor kommer sæsonens første glatte veje bag på mange bilister, siger Anette Bjørn Juncher, SOS Dansk Autohjælps vagtcentralchef, i pressemeddelelsen.

Hovedreglen for skiftet til vinterdæk er, at man skal have vinterdæk på bilen, når temperaturen kommer under syv grader. Ved temperaturer omkring syv grader mister sommerdækkene nemlig en del af deres køre- og bremseevner.

- Dæk er nøglen til sikker kørsel. Vinterdæk er lavet af blødere gummi og har flere lameller i mønsteret. Det giver bedre vejgreb og bremseevne, siger Jeppe Damgaard, teknisk chef, SOS Dansk Autohjælp.

Vinterdæk er bedst
Selvom vi i Danmark typisk har mere våde end hvide vintre, er vinterdæk den bedste løsning, når du vil finde greb på våde og vinterlige veje.

Det blev blandt andet bekræftet af FDM's store test af 34 i vinterdæk, som viste, at vinterdæk er de bedste, hvis du vil være sikker på at stå fast.

- Et godt vinterdæk skal ikke bare have gode egenskaber i sne, men i lige så høj grad på våd og tør vej ved lave temperaturer, sagde Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør i FDM, i forbindelse med offentliggørelsen af testen, som du kan læse mere om her.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby