Nu skal du køre 60.000 km årligt før diesel kan betale sig

Diesel er ikke længere det billigste til bilister med stort kørselsbehov

Det bliver mere og mere populært at skifte dieselbilen ud med en benzin selv ved stort kørselsbehov. Foto: /ritzau/
Det bliver mere og mere populært at skifte dieselbilen ud med en benzin selv ved stort kørselsbehov. Foto: /ritzau/
Følg Biler

Flere bilmærker sænker priserne på benzinbiler og kombineret med, at benzinmotorerne bliver mere effektive, betyder det, at firmabilister nu kan køre helt op til 60.000 kilometer om året, hvor en benzinbil vil være billigere end diesel.

Det er mere end dobbelt så langt i forhold til tidligere, viser en ny undersøgelse fra ALD Automotive, der er et af Danmarks største leasingselskaber.

- Bilfabrikkerne har set skriften på væggen. I dag vil de sælge benzinbiler, og vi ser nu, at vi får tilbud på benzindrevne biler, som vi slet ikke fik før. Det kommer bilisterne til gode, og det vil i høj grad påvirke deres valg, siger Michael Jensen, Commercial Director i ALD Automotive.

I en sammenligning, som ALD Automotive har foretaget, er den samlede økonomi ved en af de populæreste firmabiler, en VW Passat, nu så meget bedre i benzinversionen, at man kan køre helt op til 40.000 km om året, før dieselmodellen bliver billigere.

For en anden af de populære tyskere, en Opel Insignia, skal man nu helt op at køre 60.000 km om året eller mere, før diesel er billigere end benzin, og det er altså mere end dobbelt så langt som tidligere. ALD Automotive understreger, at sammenligningen kun gælder ved helt nye biler.

Benzin er blevet politisk korrekt
Hos Bilbasen.dk kan man godt genkende mønstret om stor efterspørgsel på benzinbilerne.

- Helt generelt har vi gennem en tre-fire år set en udvikling, hvor vi bevæger os mere over mod benzinbiler. Noget af det skyldes nok, at dieselmotorer har haft det lidt hårdt med historier om tilsodninger, og dieselskandalen oveni hjalp nok heller ikke. Der blev benzinmotorer pludselig det politisk korrekte valg, siger Jan Lang, markedsanalytiker i Bilbasen.dk, til Ekstra Bladet.

- Vi er i en situation, at biler efterspørges, uanset om det er diesel eller benzin, men der er stor efterspørgsel på især benzinerne, og det hænger sammen med, at afskrivningen er meget lav i øjeblikket, og at brændstoføkonomien på benzinbilerne bliver bedre og bedre, så totaløkonomien er god. Tommelfingerreglen om, at kører man 20.000-25.000 kilometer om året, skal man have diesel, er rykket op ad sådan helt overordnet, siger han.

Hos ALD Automotive tror man også, at dieselskandalen har haft en påvirkning.

- Bilfabrikkerne har arbejdet med ekspresfart siden dieselgaten på at udvikle bedre benzinmotorer. Det er blevet til stor fordel for økonomien i benzinbilerne, ligesom det er en gevinst for miljøet, siger Michael Jensen, ALD Automotive.

Hos FDM råder man bilisterne til at vælge bil efter kørselsbehov.

Kører man mange, lange ture, skal man gå med en diesel, og kører man små, kortere ture, er det nødvendigt med en benzin.

- Dieselbilerne kan stadig køre længere end benzinbilerne, men der er sket meget med benzinbilernes brændstoføkonomi gennem de senere par år. Det har øget benzinbilernes konkurrencedygtighed, men vi råder til at vælge efter kørselsbehov, hvor man skal være mest påpasselig med diesel, og så derefter kigge på totaløkonomien, siger Allan Skytte Christensen, forbrugerøkonom i FDM, til Ekstra Bladet.

Telegigant vil ændre 1,8 millioner danske biler

Presset ud af byerne
Bilfabrikkerne er ligeledes presset af, at flere udenlandske storbyer nu indfører en række forbud mod at køre med dieselbiler.

Også Københavns miljøborgmester har for nylig talt varmt for et delvist forbud mod dieselkørsel i hovedstaden.

- Vi skal rådgive vores kunder til at vælge den mest tidssvarende og økonomiske teknologi til at løse deres mobilitetsbehov. Her kommer benzinbiler til at spille en langt større rolle. Alt peger nu på en bevægelse væk fra diesel, som bliver dramatisk og langt hurtigere, end vi har kunnet forestille os, siger Michael Jensen, ALD Automotive.

Mens ALDs undersøgelse altså gælder firmabilister, regner leasingselskabet også med, at privatbilisterne får gavn af de lavere priser, som leasingselskaberne nu får tilbudt bilerne til.

- Det er jo en kendt sag, at når de nye og lavere beskatningsværdier bliver offentliggjort i annoncer, så har man som privatbilist et nyt forhandlingsgrundlag, når man står hos bilforhandleren. Det giver mulighed for en lavere pris, når man skal købe ny bil, vurderer Michael Jensen, ALD Automotive.

Kraftigste Jaguar til dato: Knurrer og hvæser som en vildkat

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?