Nu stikker det helt af: Så gigantisk er skærmen i ny elbil

I Mercedes-Benz' nye elektriske flagskib er tre skærme sat sammen til én gigantisk, som fylder det meste af interiøret

Så gigantisk er de tre skærme smeltet sammen til én i Mercedes-Benz kommende elbil EQS. Foto: Mercedes-Benz
Så gigantisk er de tre skærme smeltet sammen til én i Mercedes-Benz kommende elbil EQS. Foto: Mercedes-Benz

Har man siddet i en nyere bil, kan man næsten ikke have undgået at lægge mærke til, at flere og flere skærme finder vej til bilerne.

Først kom der touchskærme i centerkonsollen, sidenhen digitale skærme i stedet for de gammeldags analoge instrumenter, og nu tager Mercedes-Benz brugen af skærme til et helt nyt niveau.

I den kommende EQS, som bliver Mercedes-Benz elektriske flagskib, kan man således mellem de to A-stolper få monteret tre skærme, som går ud i ét, så de tilsammen måler hele 141 cm i bredden.

Fordi skærmen er så stor, vil Mercedes-Benz også sige farvel til undermenuer i infotainmentsystemet, og ved brug af kunstig intelligens skal den rette menu altid være vist på displayet, når brugeren vil have det. Den gigantiske skærm har over 20 nye funktioner, som f.eks. at huske fødselsdage og lave to-do-lister.

Den store skærm er ekstraudstyr i EQS-modellen, og tilvalget bliver nok ikke billigt. 

Kan blive et hit: Ny tysk elbil på vej

Artiklen fortsætter under billedet ...

Nu er det for alvor slut med knapper. I Mercedes-elbilen er alt integreret i skærme. Foto: Mercedes-Benz
Nu er det for alvor slut med knapper. I Mercedes-elbilen er alt integreret i skærme. Foto: Mercedes-Benz
 

Lang rækkevidde
For nyligt oplyste Mercedes-Benz, at de netop har taget hul på produktionen at et nyt batteri, der skal bruges i elbilen EQS.

Den tyske bilgigant har en målsætmning om, at rækkevidden i EQS takket være det nye batteri lander på over 700 km på en opladning, og at modellen og batteriet skal agere startskud til en ny generation af Mercedes-elbiler med lang rækkevidde. Mercedes-Benz EQS får endelig verdenspremiere 15. april, hvor vi bliver meget klogere på, hvad vi kan forvente af den tyske bilgigants næste store elektriske satsning - herunder hvor stor den almindelige skærm i EQS er.

Snart slut: Bilgigant dropper ikonisk motor