Nu teaser de fansene: Bilgigant vil bygge vanvittig hyperbil

Motoren på 1,6 liter får over 1.000 hestekræfter

Sådan teaser Mercedes deres kommende hyperbilsprojekt, som bliver præsenteret på Frankfurt Motor Show. Foto: Mercedes-Benz
Sådan teaser Mercedes deres kommende hyperbilsprojekt, som bliver præsenteret på Frankfurt Motor Show. Foto: Mercedes-Benz

Rygterne har svirret længe, og nu melder Mercedes-Benz officielt ud, at de på Frankfurt Motor Show her senere i september vil præsentere deres kommende hyperbil Project One.

Og der kan godt blive tale om noget af en showstopper, for Mercedes-AMG Project One, som er det det fulde navn for den kommende hyperbil, lyder som et helt vanvittigt projekt.

Hyperbilen vil have plads til to ombord og er noget af det tætteste, du kan komme på en Formel 1-bil til gaden.

Meget af teknologien i den kommende Project One kommer da også direkte fra Formel 1.

Det gælder blandt andet motoren, som vil læne sig op af den, Lewis Hamilton og Valtteri Bottas har i deres Mercedes Formel 1-racere.

Konkret vil det sige en 1,6-liters turbomotor, som sammen med hybridteknologien sørger for, at Project One får over 1.000 hestekræfter.

Topfarten bliver over 350 kilometer i timen.

BMW bryder med årtiers traditioner i den nye M5, der trækker på alle fire hjul. Foto: BMW Biler - 26. aug. 2017 - kl. 17:55 Bryder BMW med mærkets DNA?

Vilde omdrejningstal
Som billedet, som Mercedes-Benz har sendt ud i forbindelse med offentliggørelsen af, at de vil tage Project One med til Frankfurt Motor Show, afslører, har Mercedes' hyperbil et par massive hjulkasser og luftindtag oven på taget, mens bogstaverne 'AMG' er indgraveret i kofangerens luftindtag.

Benzinmotoren vil angiveligt blive hjulpet af hele fire elektriske motorer - en til hvert af forhjulene og to til at supplere motoren.

Angiveligt vil motoren være i stand til at kunne tage op til 11.000 rpm, hvilket er meget højt for en gadebil.

Overraskende nok vil bilen, som Mercedes præsenterer på Frankfurt Motor Show, ikke være en produktionsklar model, men mere en showcar, som Mercedes selv beskriver det.

Se også: Verdenspremiere: Ny Volkswagen rider med på populær bilbølge

20 kommentarer
Vis kommentarer