Nu udfordrer Google taxabranchen

Søgemaskinen er klar til en selvkørende krig mod taxabranchen

De nye biler skal konkurrere med Uber. Foto: PR
De nye biler skal konkurrere med Uber. Foto: PR

Taxabranchen har set bedre tider, end den gør i disse dage, hvor der igen og igen dukker nye konkurrenter op. Og den seneste konkurrence kommer ikke fra hvem som helst.

Internetgiganten Google er nu klar med en selvkørende bil, der skal være med i en ny samkørselsordning, der endnu engang kan være med til at true branchen.

Det drejer sig om mærket 'Waymo', og der er allerede nu produceret 100 selvkørende testbiler i samarbejde med Chrysler, der i sidste ende kan ende med at blive en konkurrent til ikke bare taxabranchen - men også firmaer som Uber.

Der er masser af forseelser, der giver et klip i kørekortet. Foto: Polfoto/Thomas Borberg Biler Har du styr på reglerne? Det får du klip for

Google har tilført deres teknologi på en allerede eksisterende model. Foto: PR
Google har tilført deres teknologi på en allerede eksisterende model. Foto: PR
 

Klar til start
Rygterne om Googles selvkørende projekt har verseret længe, men nu har de altså de første billeder klar. Mange har allerede gjort grin med bilernes design, når man for eksempel sammenligner dem med biler som Tesla, der også påstår, at deres biler kan være fuldt selvkørende, som de står nu - helt uden den noget klodsede tilføjelse på taget.

Bilen er blevet udviklet i løbet af de sidste seks måneder, hvor et hold har arbejdet intenst på projektet. Det er meget kort tid og kan kun lade sig gøre, fordi Google har valgt at bruge allerede eksisterende biler - i dette tilfælde Chrysler Pacifica hybrid - og derfor ikke har skulle udvikle det hele fra bunden.

Nu skal bilerne testes hos forbrugere i alle aldre, men på grund af lovgivningen kræver det dog stadig et kørekort, da der skal være nogen til at tage over, hvis den selvkørende teknologi fejler.

Elon Musk ved en af de berømte superladere. Der er syv af dem her i Danmark. Foto: David Rawcliffe Biler Tesla: Fulde batterier koster ekstra

I fremtiden skal bilerne kunne køre uden chauffør. Foto: PR
I fremtiden skal bilerne kunne køre uden chauffør. Foto: PR

Projektet skal være en samkørselsordning, men Google har ikke villet ud med mere på nuværende tidspunkt. Foto: PR
Projektet skal være en samkørselsordning, men Google har ikke villet ud med mere på nuværende tidspunkt. Foto: PR
 

21 kommentarer
Vis kommentarer