Volkswagen har nu åbnet koncernens første fabrik til genbrug af batterier fra elbiler.
Målet er at kunne genanvende råmaterialer som litium, nikkel, mangan og kobolt i et lukket system sammen med aluminium, kobber og plastik. På langt sigt er ambitionen at opnå en genbrugsrate på over 90 procent.
Det oplyser Volkswagen i en pressemeddelelse.
På den nye fabrik vil der kun blive genbrugt batterier, der ikke længere kan bruges til andre formål. Volkswagen undersøger så, om batteriet stadig er stærkt nok til at kunne genbruges i f.eks. mobile strømlagringssystemer.
Fabrikken åbnes nu, men VW regner ikke med at få et større antal brugte batterier fra elbiler tilbage før i slutningen af dette årti. Derfor er fabrikken foreløbigt indrettet til at kunne genbruge op til 3600 batterier årligt i opstartsfasen, hvilket svarer til cirka 1500 ton.
Fremtiden for elbiler? Sådan vil bilgigant lade elbiler
Så gode som nye
Når Volkswagen modtager et brugt batteri, nedbrydes partiklerne i en kværn, hvorefter de tørres, så man har de forskellige materialer for sig.
- Som en konsekvens kan væsentlige komponenter i gamle battericeller bruges til at producere nyt katodemateriale. Vi ved fra forskning, at genanvendte råmaterialer er lige så effektive som nye. I fremtiden vil vi gøre brug af genanvendte materialer i produktionen af battericeller. Efterspørgslen efter batterier og de deri benyttede råmaterialer vil stige markant i fremtiden, så hvert gram af genanvendt materiale vil være til stor gavn, siger Mark Möller fra VW i pressemeddelelsen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.