Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Nu vil tysk bilgigant gå Tesla i bedene: Så elektriske bliver vi

BMW vil erobre andele fra Tesla på markedet for elbiler

Se nærmere på BMW I8, I3 og den nye I3s her. Video: BMW

Hvis du vil køre BMW og gerne vil køre elektrisk, får du i år 2025 valget mellem 25 forskellige modeller.

I 2025 vil BMW-gruppen nemlig tilbyde i alt 25 elektrificerede biler til deres kunder, herunder 12 stk. 100 procent elektriske biler. Det fremsætter BMW ifølge Autonews Europe som en officiel målsætning.

BMW vil allerede på Frankfurt Motorshow præsentere en firedørs model, som slet ikke skulle udlede skadelige stoffer.

I BMWs elektriske modelprogram er i forvejen den lille i3-bybil og den større plug-in hybrid i8, og den nye model fra Frankfurt Motor Show vil placere sig midt mellem de to.

Modellen vil komme på gaden i 2021, og endnu har BMW hverken løftet sløret for noget af designet, navnet eller specifikationerne.

Flere tyske medier spekulerer i, at det vil blive en batteridrevet udgave af 3-serien.

Biler - 7. sep. 2017 - kl. 12:38 Kæmpeuheld i tågen: Bedstemor snyder døden

Rolls-Royce og Mini
BMW-gruppen er som bekendt også ejer af mærket Rolls-Royce, og også det hæderkronede mærke skal forvente at blive elektrificeret

- Vi vil øge vores andel af elektrificerede modeller på tværs af alle vores brands og modelserier. Og ja, det inkluderer også Rolls-Royce og BMW M-biler, lyder det fra Harald Krueger, direktør i BMW, ifølge Autonews Europe.

Den tyske bilgigant investerer i sine fabrikker for at sikre, at alle deres bilmodeller kan blive udstyret med alle mulige forskellige former for motorer i 2020, inklusive 100 procent elektriske motorer.

Ved Frankfurt Motorshow vil BMW-gruppen, der ejer Mini, også vise en Mini, der kører på rent el.

Selvom salgstallene for BMW i3 ikke har været imponerende, siden den blev lanceret i 2013, og det derfor kan virke satset at gå mere over til elektriske biler, understreger BMW, at de dårligt har andet valg.

- Vores miljø ændrer sig, og det er mere sårbart, lyder det fra Klaus Froehlich, udviklingschef hos BMW.

- På grund af handlinger fra nogen, og jeg understreger nogen, er troværdigheden i vores branche blevet skadet i alvorlig grad, lyder det fra udviklingschefen.

Biler - 6. sep. 2017 - kl. 19:29 Crashtest afslører: Du kan ikke nøjes med at kigge på stjerner

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen