Ny billig-Mercedes på vej

Mens den næste lille Mercedes, den nye A-klasse, er lige om hjørnet, er der mere hemmelighed om den lidt større B-klasse. Men vores spionfotografer har allerede fanget den

Her har du den nye B-klasse i forklædning. Foto: Carparazzi
Her har du den nye B-klasse i forklædning. Foto: Carparazzi

SOM BINGO. Det er faktisk lykkedes en af vores spionfotografer at fange den ellers så hemmelige kommende Mercedes-Benz B-klasse på testarbejde.

Galleri med fem spionbilleder

DEN NÆSTE B-KLASSE er på mange måder den helt rigtige Mercedes til Danmark: På alle måder absolut Mercedes, men i størrelse og prisniveau mere oplagt til vores land end de noget større modeller, der starter ved lige knap 500.000 kr.

B-klassen, som vi har fanget på disse billeder, forventes at få officiel verdenspremiere mod slutningen af året. Den får som forgængeren forhjulstræk, men til afgørende forskel fra den, får den nye et almindeligt selvbærende karosseri til forskel fra forgængerens sandwich-platform. Det var en avanceret, men også kostbar konstruktion.

Find billige Mercedes B-klasse på EB's Bilmarked

Rygtet vil vide, at den kommende B-klasse indleder et samarbejde mellem Mercedes og Renault, idet franskmændene skal levere motorer til den nye billigere forhjulstrækker.

Der sker også nyt på gearkasse-området: Tyskerne dropper den automatiske CVT-box, og lancerer i stedet den nye med en 6-trisn manuel gearkasse og en 6-trins dobbeltkobling, der jo både kan køres med hurtige manuelle skift og som ren automatgearkasse.

På sigt bliver den nye Mercedes lanceres med ny teknologi – der planlægges hele tre varianter, en med plugin-hybrid, en med elmotorer alene og en med brændselscelle-motor.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere