Ny BMW X1 er en frækkert

BMW er klar til at vælte byen med anden generation af crossoveren X1

Den nye X1 får et frækkere design og mere plads. (Foto: BMW)
Den nye X1 får et frækkere design og mere plads. (Foto: BMW)

Den gamle BMW X1 blev aldrig nogen kærlighedshistorie her i Danmark. Designet var for konservativt, for den lignede for meget en forhøjet stationcar. 'Små' crossover's er ellers lige netop det sted, hvor bilfabrikkerne kan tjene penge nu, hvor alt der bare lugter lidt af skovbund, går som varmt brød i byerne. Derfor har BMW nu præsenteret anden generation af X1, og den ser noget mere fræk ud.

Se også: Rund fødselsdag til klassisk Bimmer

Muskuløst design
Man har droppet stationcar-designet og gået efter et mere MPV-agtigt design ala den nye 2-serie Active Tourer, men som en lille kamphund har X1 alligevel et muskuløst design. Bilen er 53 mm højere og 15 mm kortere end forgængeren, men takket være en nydesignet kabine er der mere plads og større fleksibilitet. I bagagerummet er der blevet plads til 85 liter mere, så det nu rummer fra 505 til 1.550 liter. Siddepositionen i bilen er hævet med 36 mm foran og 64 mm på bagsæderne.

Se også: Vild bling til Bimmer'en – Z4 får 250.000 krystaller

Turbo blæs
Takket være den nyeste generation af firecylindrede motorer er både brændstoføkonomi og CO2-udledning forbedret med op til 17 procent. X1 er jo en crossover, så den fås både med forhjulstræk og BMW's intelligente firehjulstræk xDrive, som er blevet opdateret, så den bruger mindre brændstof. Fra introduktionen i oktober kan X1 fås med tre benzinmotorer og tre dieselmotorer. Den kraftigste benziner bliver xDrive25i med 231 hk, som klarer 0 til 100 km/t på 6,5 sekunder. Dieselkongen er xDrive25d med ligeledes 231 hk. Den runder 100 km/t på 6,6 sekunder.

1 af 6 (Foto: BMW)
2 af 6 
3 af 6 (Foto: BMW)
4 af 6 (Foto: BMW)
5 af 6 (Foto: BMW)
6 af 6 Den nye X1 får et frækkere design og mere plads. (Foto: BMW)
4 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere