Ny elbil med lang rækkevidde

Elbilen kommer til Danmark

Nio ET5 skal tage kampen op mod blandt andre Tesla Model 3. Foto: PR
Nio ET5 skal tage kampen op mod blandt andre Tesla Model 3. Foto: PR
Følg Biler

Den kinesiske bilproducent Nio er klar med en ny elbil, som at dømme ud fra specifikationerne ser meget lovende ud.

Nio ET5 hedder den nye elbil, som især udmærker sig ved en stor batteripakke.

ET5 er en lav sedan, som vil komme til Danmark på et tidspunkt.

Den byder på en effekt på op til 483 hk og et moment på 700 Nm, hvilket rækker til en accelerationstid fra 0-100 km/t på 4,3 sekunder.

Elbilen kan fås med tre forskellige batteripakker. Den mindste har 75 kWh og kaldes Standard Range Battery. Går man et trin op, får man en batteripakke på 100 kWh, og her kaldes modellen Long Range Battery, mens topversionen byder på 150 kWh batteripakke og kaldes Ultralong Range Battery.

De tre forskellige modeller kan køre over henholdsvis 550, 700 og 1000 kilometer på en opladning ifølge CLTC-standarden.

CLTC er den kinesiske standard for forbruget i biler, og dermed også rækkevidden i elbiler. CLTC kan ikke direkte sammenlignes med den europæiske WLTP-standard. Derfor må vi også vente med at se, hvor lang rækkevidden bliver, når modellen bliver typegodkendt i Europa.

Uanset hvad er det dog sikkert, at rækkevidden bliver særdeles lang takket være batteripakker på mellem 75 og op til 150 kWh.

Artiklen fortsætter under billedet

Formen på ET5 er næsten som på en coupé. Foto: PR
Formen på ET5 er næsten som på en coupé. Foto: PR

ET5 måler 4,7 meter i længden, og dermed placerer elbilen sig som en direkte konkurrent til den voldsomt populære Tesla Model 3.

Endnu er de danske priser på Nio ET5 klar, ligesom bilproducenten heller ikke oplyser præcis, hvornår vi kan vente at se modellen herhjemme. Nio oplyser dog, at de vil etablere sig i Danmark i løbet af 2022.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?