I Danmark har vi efterhånden vænnet os til bilmærket Dacia, som tilbyder simple biler til meget lave priser. Nu har Dacia løftet sløret for en kommende elbil, som potentielt kan blive Europas billigste af slagsen.
Flere medier skriver i hvert fald, at målet med den nye elbil er, at den skal være Europas billigste.
Dacia Spring Electric hedder den nye elbil, der først kommer på markedet som en delebil og senere som vare- og personbil.
Der er tale om en lille, kompakt SUV-inspireret elbil, der at dømme ud fra specifikationerne mest af alt vil tiltale bilister, der næsten udelukkende kører i byen.
For der er nemlig et par kompromisser, men skal være klar til at indgå, for at komme bag rattet af Spring Electric.
Batteripakken er på 26,8 kWh, hvilket resulterer i en officiel rækkevidde på 225 km. I bykørsel rækker det dog til 295 km.
Bilen er 3,73 meter lang, 1,62 meter bred og 1,51 meter høj, så er der altså tale om en kompakt sag, der dog ifølge Dacia skulle have plads til fire voksne.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Begrænset topfart
Motoren er på 44 hk, og det lyder jo ikke umiddelbart af meget. Drejningsmomentet er dog på 125 Nm, hvilket er tæt på at være det samme som i en 0,9 TCe motor på 90 hk. Den sidder blandt andet i en Renault Clio eller i den nuværende Dacia Sandero.
Topfarten i Spring Electric er opgivet til 125 km/t, så den kan altså ikke nødvendigvis følge med trafikken på en dansk motorvej.
Dacia Spring lanceres først som delebil, hvilket sker i foråret 2021, og til efteråret 2021 kommer den som varevogn og som personvogn.
Endnu er de danske priser ikke klar, men der er god grund til at tro, at de bliver meget lave.
Dato for lanceringer ligger heller ikke fast endnu.
Dansker har fået aftale på plads: Her skal hans elektriske biler bygges