Ny Porsche-model slår imponerende rekord

Tyske Porsche har tæsket en produktionsklar udgave af den kommende Panamera rundt på Nürburgring Nordschliefe på rekordtid

Se videoen fra rekordforsøget her. PR-video: Porsche

Endnu har den nye udgave af den lynhurtige luksusbil Porsche Panamera ikke haft verdenspremiere, men modellen har allerede slået en rekord.

Porsche har nemlig sendt en mildt kamufleret produktionsklar udgave af den kommende Panamera rundt på den berømte næsten 21 kilometer lange racerbane Nürburgring Nordschleife. Og det gjorde Porschen og chaufføren så godt, at det blev til en ny rekord.

Det oplyser Porsche i en pressemeddelelse.

Porsche-testkøreren Lars Kern formåede at forcere de 20.832 meter, som Nordschleife måler, på 7 min. 29,81 sek., hvilket gør den kommende Panamera til den hurtigste bil i klassen for 'executive cars' rundt på banen nogensinde.

- Forbedringerne af chassiset og drivlinjen i den nye Panamera var konstant at mærke på denne omgang på det, der anerkendes som den mest krævende racerbane i verden, siger Lars Kern i pressemeddelelsen.

- Jeg opnåede hastigheder gennem sving, som jeg ikke troede var muligt i en Panamera, siger han.

Se også: Nu kan du få manuel gearkasse til din nye Porsche 911

Artiklen fortsætter under billedet ...

Lars Kern og rekordtiden på cirka syv og et halvt minut. Foto: Porsche
Lars Kern og rekordtiden på cirka syv og et halvt minut. Foto: Porsche

Porschen slog rekorden som den hurtigste bil i det såkaldte E-segment. Foto: Porsche
Porschen slog rekorden som den hurtigste bil i det såkaldte E-segment. Foto: Porsche

Noget hurtigere
Porsche oplyser ikke specifikationerne på testbilen, men fortæller dog, at Panameraen var en produktionsklar gadebil, der i anledningen var udstyret med racersæder og sikkerhedsbur for at beskytte chaufføren. Derudover kørte den på Michelin Pilot Sport Cup 2-dæk specielt udviklet til den nye Panamera, og de kan bestilles som ekstraudstyr, når bilen får verdenspremiere senere i august.

De cirka 7 min. 30 sek., som det tog Panameraen at køre rundt på Nordschleife, er cirka 13 sekunder hurtigere end den Panamera, som Lars Kern kørte rundt på samme bane på 7 min. 38,46 sek. tilbage i 2016. Hvis du undrer dig over, at den forskel ikke giver 13 sekunder, så skyldes det, at man i 2016 kørte 200 meter kortere på Nordschleife sammenlignet med i dag.

Denne mildt kamuflerede Porsche Panamera kørte hurtigere rundt på Nürburgring Nordschliefe end nogen anden bil i den klasse har gjort før. Foto: Porsche
Denne mildt kamuflerede Porsche Panamera kørte hurtigere rundt på Nürburgring Nordschliefe end nogen anden bil i den klasse har gjort før. Foto: Porsche
 

Porsche har derfor målt, hvornår den nye model passerede de 20,6 kilometer, som var distancen dengang, og det gjorde den nye Panamera i tiden 7,25,04 minutter - altså omtrent 13 sekunder hurtigere.

Som nævnt får modellen verdenspremiere senere i august, hvor alle detaljerne om bilen vil blive afsløret.

Se også: Sommeren vender tilbage: Flere og flere danskere kan nyde dette

56 kommentarer
Vis kommentarer