Ny teknologi skal forhindre motorcykel-ulykker

Det nye system er inspireret af luftfartsindustrien og skal med en alarm i motorcyklistens hjelm advare, hvis en bil er ved at komme for tæt på

Sådan virker det 'digitale skjold' til motorcyklister. Video: Bosch
Følg Biler

En hel ny teknologi fra Bosch inspireret af luftfartsindustrien skal sikre, at færre motorcyklister ender i alvorlige ulykker, hvor de bliver overset af biler.

Det skriver Bil Magasinet, der har fået foretaget en opgørelse af Rådet for Sikker Trafik, som viser, at 15 procent af alle ulykker med motorcykler i Danmark sker, når en bil drejer til venstre og overser en modkørende motorcykel.

Hele 15 personer blev dræbt og 121 blev alvorligt kvæstede i den type ulykker i perioden 2011-2015.

I fremtiden kan tallet forhåbentligt minimeres ved brug af Bosch’ nye teknologi, som Bil Magasinet har testet i den tyske virksomheds forskningscenter i Boxbert ved Frankfurt.

Bestod du ikke køreprøven første gang? Så er du formentlig klog

Digitalt skjold
Ifølge Bil Magasinet fungerer teknologien som en form for digitalt skjold rundt om motorcyklen, så hvis en bil er på vej til at dreje ind foran, vil der lyde en høj akustisk alarm i motorcyklistens hjelm.

Samtidig vil motorcyklens elektroniske stabilitetssystem gøre klar til en katastrofeopbremsning eller en undvigemanøvre.

Den nye teknologi vil derudover sikre, at bilister i god tid får en advarsel på sit navigationssystem om, at der er en modkørende motorcyklist, og hvis bilisten så alligevel fortsætter med at køre frem, vil bilens nødbremse blive aktiveret.

Købte Ferrari for millioner - smadrede den totalt efter en time

Konstant udveksling af data
Bosch’ håb er, at biler og motorcykler i fremtiden konstant skal udveksle data med hinanden.

- Biler og motorcyklister skal konstant oplyse om deres position, kurs og hastighed. Det vil betyde, at vi kan undgå mange ulykker – ikke mindst for motorcykler, som har et teknologisk efterslæb i forhold til biler, hvad angår sikkerhed. Vi arbejder på at udvikle en standard, hvor køretøjer kommunikerer et signal om deres position via et åbent netværk – den såkaldte WLAN-protokol, siger Henning Heikes, senior project manager hos Robert Bosch AG, til Bil Magasinet.

Ifølge Henning Heikes fungerer kommunikationen ved, at Bosch placerer en krypteret sender og processor i bilen eller motorcyklen, som behandler 5500 beskeder i sekundet.

Ifølge Bil Magasinet er sikkerhedsudstyr på motorcykler belagt med samme registreringsafgift som biler, som ligger på hele 150 procent.

Det hæmmer ifølge Rådet for Sikker Trafik og FDM udbredelsen af højere sikkerhed på de danske veje.

Bilgigant under beskydning: Sammenligner kvinder med brugte biler

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?