Annonce:
Annonce:

Nye miljøkrav presser bilgigant til at stoppe produktionen

Fra 1. september skal alle nye biler testes efter en ny metode, og det vil forsinke op mod 250.000 biler, forudsiger bilproducent

Flere tyske bilfabrikker må afholde lukkedage efter sommerferien, så antallet af opmagasinerede biler ikke bliver for stor. Foto: Michael Sohn/AP/Ritzau Scanpix
Flere tyske bilfabrikker må afholde lukkedage efter sommerferien, så antallet af opmagasinerede biler ikke bliver for stor. Foto: Michael Sohn/AP/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Biler

Vejrudsigten for de næste måneder står på forsinkelser, flaskehals-problemer og lukkedage på fabrikkerne, hvis man spørger den store tyske Volkswagen-koncern.

Her kæmper man i øjeblikket en hård kamp for at få testet og godkendt alle bilmodeller efter den nye og strengere WLTP-metode, der træder i kraft 1. september. Efter denne dato må man nemlig ikke længere sælge biler, der ikke er testet efter metoden i EU, og det kan betyde forsinkelser på mellem 200.000 og 250.000 biler, forudsiger bilgiganten ifølge Reuters.

Problemet er angiveligt, at koncernen ikke har nok testudstyr til at få bilerne testet inden 1. september. Det skaber en flaskehals, og mange nye biler må derfor opmagasineres, indtil de kan blive godkendt til salg.

Annonce:

VW vil slå egen rekord
I et forsøg på at begrænse antallet af biler, som skal opmagasineres, planlægger Volkswagen nu at lukke fabrikkerne ned i nogle dage efter sommerferien. Det meddelte Volkswagen-koncernens topchef, Herbert Diess, fabriksarbejdernes fagforeninger i sidste uge.

- Efter sommerferien vil vi kun bygge køretøjer, der lever op til de nye regler. Leverancerne vil ske gradvist, så snart de nødvendige godkendelser er der, sagde han ifølge BBC og tilføjede:

- Men mange køretøjer vil skulle opmagasineres i mellemtiden. For at sikre, at antallet ikke bliver for stort, vil vi skulle planlægge lukkedage frem til slutningen af september.

Selv om det ikke kan udelukkes, at forsinkelserne får betydning for salget, så har VW-koncernen ifølge Reuters bekræftet, at man stadig regner med at sælge flere biler end sidste år. Her slog salget rekord med 10,7 millioner biler.

- Vi arbejder på højtryk på yderligere foranstaltninger, der kan sikre, at effekten på vores produktion bliver så lille så mulig, sagde en talsperson fredag ifølge mediet.

Ford vil forhindre ulykker ved udbredt og farligt kø-trick

Annonce:

Forsinkelser kan blive dyrt
Porsche, som er en del af Volkswagen-koncernen, har også meddelt, at den nye WLTP-metode får betydning for bilproduktionen. Her vil man derfor midlertidigt sætte antallet af modeller ned, der skal sælges i EU.

Koncernen har ifølge Reuters endnu ikke kommenteret på, hvor dyr forsinkelsen kan ende med at blive. Men ifølge magasinet Der Spiegel, der citerer anonyme kilder hos VW, kan det løbe op i milliarder, da antallet af biler, der bliver forsinkede eller slet ikke når ud til forhandlerne, angiveligt kan blive sekscifret.

De nye WLTP-krav erstatter de tidligere såkaldte NEDC-krav til, hvordan man bestemmer en bils brændstofforbrug. NEDC-metoden blev udviklet helt tilbage i 1980'erne, men har i takt med den teknologiske udvikling vist sig at give et misvisende billede af nye bilers reelle forbrug.

WLTP-metoden er fortsat baseret på laboratorietest af bilen, men fokuserer i højere grad på, hvordan bilen kører i virkeligheden - og fastslår forbruget herefter. Det skulle angiveligt give et resultat, der ligger tættere på det virkelige forbrug.

Volkswagen i vildt stunt: Prøver at trække en sporvogn gennem byen

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Bandidos skal bekæmpes hårdt og med alle midler
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: