Nye spanske sportsvogne kommer til Danmark næste år

Seats hurtigste biler får nu deres eget, selvstændige bilmærke med egne forhandlere. Bilerne kommer til Danmark næste år

Cupra har løftet sløret for en helt elektrisk racerbil kaldet e-Racer. Det nye mærke vil have øget fokus på el- og hybridteknologi. Foto: Seat
Cupra har løftet sløret for en helt elektrisk racerbil kaldet e-Racer. Det nye mærke vil have øget fokus på el- og hybridteknologi. Foto: Seat

Renault har Renault Sport, Fiat har Abarth og nu får Seat også sit eget selvstændige sportsvognsmærke kaldet Cupra.

Navnet har allerede været synonym for de hurtigste biler i Seats fold i over 20 år, men nu skal bilerne stå på egne ben, have egne showrooms og på sigt muligvis også sine egne modeller.

De første fem danske forhandlere skal efter planen åbne dørene til dedikerede Cupra-afdelinger allerede næste år, og her vil der i første omgang stå en hårdkogt variant af Seats store Ateca SUV.

- Ateca er den eneste model, der er bekræftet, og det er derfor endnu for tidligt at sige noget om, hvilke modeller, den får selskab af, siger Jana Olsen, pressechef i Seat Danmark.

Det kunne derfor umiddelbart lyde, som om forhandlerlokalet bliver lidt tomt til at begynde med, men mærket forventer allerede i 2020 at kunne tilbyde syv modeller med Cupra-mærket på fronten.

Firehjulstræk og 296 hestekræfter
Cupra har for første gang gjort sit indtog på biludstillingen i Genève, der åbnede i sidste uge, og det spanske performance-mærke fremviser her den nye Cupra Ateca, der får både firehjulstræk og 296 hestekræfter.

Ateca lanceres herhjemme ved årsskiftet, og derudover er der både en Cupra Ibiza og en Cubra Leon på tegnebrættet. Bilerne er dog endnu ikke blevet bekræftet.

Den nye Cupra Ateca er en sportlig version af Seats egen Ateca, der har fået større overarme og et design, der matcher. Foto: Seat
Den nye Cupra Ateca er en sportlig version af Seats egen Ateca, der har fået større overarme og et design, der matcher. Foto: Seat

Se også: Læk afslører: Fiat dræber dieselbilen om fire år

De første biler bliver baseret på Seat modeller, men sådan bliver det muligvis ikke ved med at være. BIlproducenten har for nylig fremvist den første skitse til en SUV, der kan blive Cupras helt egen, på samme måde som Mercedes-AMG har sine egne GT-modeller.

Elektrisk fokus
Ifølge mediet Autocar kan Cupra-modellernes højere pris desuden gøre det muligt for mærket at fokusere på hybrid- og elmotorer og introducere ny teknologi før Seat.

Cupra er da også allerede begyndt at gøre reklame for dette med lanceringen af en helt elektrisk racerbil på biludstillingen i Genève.

- Vi er i en fase, hvor vi er nødt til at integrere en del teknologi i produktet. Når du gør det i en bil til 92.000 kroner, så er der bestemt muligheder, men hvis du gør det i en bil, der koster to-tre gange så meget, så har du plads til at integrere teknologien fuldt ud. Vi vil bruge Cupra til at introducere nye teknologi, som så vil brede sig til resten af Seats modelprogram, siger Seats topchef Luca de Meo til Autocar.

De danske priser på den første Cupra Ateca er endnu ikke blevet offentliggjort.

Tesla Model X 75D har svært ved at følge med den nye Jaguar i en duel på sidstnævntes præmisser. Foto: Jaguar Biler - 3. mar. 2018 - kl. 19:54 Se ny Jaguar udfordre kongen af elektriske biler

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen