Nye stærekasser tændt i dag: Her skal du passe på

Nu er fire af 20 stærekasser taget i brug

To af de 'sovende' stærekasser i Albertslund er ødelagt, inden de er blevet tændt. Sådan ser stærekassen ud nu. Video: Mathias Øgendahl

I sidste uge var det bilisterne på den københavnske vestegn, der var de første til at stifte bekendtskab med Vejdirektoratets nye stærekasser, som tager et dyrt fotografi ved for hurtig kørsel.

Og i dag er det østjyderne, der risikerer at få et billede til scrapbogen og en lettere pengepung.

Mandag blev der nemlig tændt for to stærekasser på Grenåvej i Risskov. Det oplyser Vejdirektoratet til Ekstra Bladet.

Det er regeringen, der har bedt Vejdirektoratet og Rigspolitiet om at igangsætte et pilotprojekt om faste ATK-standere - de såkaldte stærekasser. I pilotprojektet skal 20 af politiets nuværende kameraer fra de mobile fotovogne bruges til at opsætte 20 faste ATK-standere på udvalgte strækninger.

ATK-standerne er opsat på strækninger, hvor der er større risiko for trafikulykker på grund af for høj fart, og 11 udvalgte steder i landet vil få en eller to af de grå kasser.

Stærekassernes placering bygger på Vejdirektoratets ulykkesstatistik. For eksempel har der været fem ulykker med personskade på Grenåvej i Risskov i perioden 2011-2015. Det tilsvarende tal for samme periode for Måløv Byvej, hvor kasserne blev tændt i tirsdags, er fire personulykker.

De 20 stærekasser vil blive tændt løbende henover efteråret. De to, som er opsat men endnu ikke tændt, på Roskildevej i Albertslund blev dog udsat for hærværk i sidste uge. Ødelæggelsen blev filmet og lagt på snapchat, og stærekasserne er ikke klar til brug endnu.

112 - 5. okt. 2018 - kl. 08:04 Kriminelle ødelægger stærekasse: Politiet så det på Snapchat

Først om et år opgør Vejdirektoratet, hvor mange bilister der er blevet blitzet ved de forskellige stærekasser, og hvor mange af dem der har modtaget en bøde.

1 af 2 Stærekasserne blitzer fartsyndere i alle døgnets 24 timer. Foto: Vejdirektoratet
2 af 2 Men bilisterne advares dog også af nye blå skilte, der et stykke før kameraet varsler bilisterne om den kommende kontrol. Foto: Vejdirektoratet
155 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere