Nyt computerspil går i kødet på solo-bilister

Spillet gør brug af rigtige overvågningsvideoer, og håbet er, at det kan gøre flere opmærksomme på, at verden er fyldt med biler, der kun transporterer én person

Spilleren skal fjerne så mange biler som muligt fra trafikerede kryds i 11 storbyer. Foto: Moovel
Spilleren skal fjerne så mange biler som muligt fra trafikerede kryds i 11 storbyer. Foto: Moovel

Hvor traditionelle skydespil uddeler medaljer, virtuel valuta eller lader spilleren avancere til et nyt level, når man har ramt et vist antal modstandere, går det nye onlinespil Beat The Traffic X skridtet videre.

Spillet lader nemlig brugeren ramme biler, der kun transporterer én person, og herved omdanne dem til enhjørninge, regnbuer og træer.

Og spillets grønne fokus stopper ikke her. Det handler om at ramme så mange som muligt på tid, og når spillet er slut, får brugeren også at vide, hvor mange busser, han eller hun har fyldt op med de bilister, der har fået deres bil omdannet i miljøets tjeneste.

Se også: Flere elbiler, tak! Vi vil have politikerne til at gribe ind

Der skal mange biler til én bus
De mange biler i spillet er ikke animerede, men rigtige biler på rigtige veje. Spillet er bygget op omkring overvågningsvideoer fra 11 storbyer, der har problemer med luftforurening - heriblandt Los Angeles, Berlin, Moskva, New Delhi og Tokyo.

Og det er bemærkelsesværdigt, hvor mange af byens biler, der skal fjernes fra vejen, før man får fyldt bare enkelt bus helt op.

Ideen bag spillet er da også mere end blot underholdning, for spillets udvikler, transportvirksomheden Moovel, der er ejet af den tyske bilkoncern Daimler, håber at spillet kan være med til at øge fokus på, hvad øget brug af offentlig transport kunne betyde for storbyerne.

Overvågningsbillederne stammer fra såkaldte 'åben data'-trafikkameraer, hvilket vil sige, at alt, hvad de filmer, er offentligt tilgængeligt. Det er helt bevidst, at spillet gør brug af netop disse, for folkene bag spillet vil gerne udbrede kendskabet til dem.

Ifølge Moovel er de nemme at lave, og tanken er, at jo flere, der hænger rundt omkring i byerne, jo større mulighed har myndighederne for at analysere trafikken og skabe forandringer.

Se også: Pudsig tendens: Danskere med dette hjælpemiddel i bilen kører oftere forkert

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen