Over 10.000 har bidraget til, at virksomheden Sono Motors er lykkedes med at rejse 50 millioner euro, svarende til lige under 375 millioner kroner, i et stort offentligt finansieringsprojekt.
Firmaet, som har planer om at producere elbiler, der blandt andet skal kunne oplades via solenergi, har hjemme i Tyskland.
Virksomheden gjorde første gang opmærksom på sig selv tilbage i sommeren 2018, hvor de annoncerede planer om at sende de første biler på gaden i 2019, men på grund af finansielle udfordringer måtte planerne udskydes. Nu er de så tilbage efter en af de største offentlige indsamlingskampagner i Europa, hvor de formåede at indsamle 50 millioner euro på 50 dage.
Dieselforbud er en realitet i Stockholm
Som det ser ud nu, har cirka 13.000 interesserede allerede forhåndsreserveret et eksemplar af deres elbil med forventet produktionsstart senere på året på Saabs gamle fabrik i Trollhättan i Sverige.
De fleste af de indsamlede 50 millioner euro kom fra personer, som havde reserveret et eksemplar af elbilen.
Kan oplades med solenergi
Sono Motors Sion EV, som er det fulde navn på mærkets elektriske bil, kommer med et batteri på 35 kWh, der skal drive en elektrisk motor med 161 hk.
Opladning fra helt død til 80 procent strøm tager 30 minutter ved brug af en lynlader. Rækkevidden på en fuld opladning er cirka 260 km, mens topfarten er begrænset til 140 km/t.
Artiklen fortsætter under billedet ...
En af Sions fedeste attributter er de solcellepaneler, som findes overalt på bilens ydre, og som gør, at Sion oplader strøm til batteriet, så snart den udsættes for sollys.
Sono oplyser, at hvis deres bil står ude i solen i Tyskland en hel dag, vil solcellerne opsamle nok solenergi til, at Sion kan køre 32 kilometer på strømmen derfra.
Den forventede startpris er 25.500 euro, svarende til 190.000 kroner og vel at mærke uden dansk moms og afgift.
Uhyggeligt sammenstød: Politi deler skrækvideo for at advare trafikanter
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.