Nytårskur: Så god en bilhandel kan du lave i weekenden

Hvis du er på udkig efter en ny bil, så er det måske nu, at du skal slå til

Der er tibudsfest til årets nytårskur. Foto: Colourbox
Der er tibudsfest til årets nytårskur. Foto: Colourbox

2017 er over os, og det får bilforhandlere landet over til at åbne deres døre til et brag af et åbent hus, der byder på adskillige spændende tilbud for folk, der er på jagt efter en ny bil.

Selvom det først går løs i weekenden, så er der alligevel god grund til at gøre sin research allerede nu, for der kan være penge at spare på bestemte modeller, og det er altid en god idé at komme forberedt ud til de mange forventningsfulde forhandlere.

For der er biler nok at prøvekøre, og de mange tilbud kan let virke meget lokkende - der er tilbud på både køb og leasing.

Kreative tilbud
Det er dog hos de færreste forhandlere, at bilerne decideret er sat ned. I stedet kan man få meget mere ekstraudstyr eller gode finansieringsmuligheder med oven i pakken.

Se også: Beskyt dit budget: Her er de dyreste bilreparationer

Det gælder for eksempel ved Volkswagen, hvor de blandt andet tilbyder en god byttepris på din gamle bil, hvis du køber en Polo og der er tilbud på for eksempel en Golfs Sportsvan Allstar, eller hos Suzuki, hvor de tilbyder lån uden udbetaling.

Franskmændene er også klar med spændende tilbud. Hos Peugeot er der gode kampagnepriser på blandt andets sidste års mest solgte bil, 208, samt flere andre, hvor du kan få udstyr for op til 50.000 kroner med i handlen uden merpris.

Og hos Citroën kan du for eksempel købe den nye C3 til en introduktionspris på 159.990 inklusiv en sportsudstyrspakke med en værdi på 29.000 kroner.

Hvis du derimod er mere til Renaults Captur, så er der også en god grund til at gå ind til din Renaultforhandler i weekenden, hvor de giver gode tilbud på netop den model.

Mitsubishi fejrer 100 års-jubilæum og tilbyder derfor mikrobilen Space Star med en stor udstyrspakke, og hos Seat kan du få et godt tilbud på minibilen Mii, og endda prøve en ny finansieringsmulighed, hvor alle udgifter - herunder forsikring og service - er slået sammen til én månedlig udgift.

Samtidigt kører for eksempel Fiat og Kia lagersalg. Ved Fiat kan du få en 500 Popstar, og hos Kia kan du få fat i Picanto 1.0 Attraction Plus og Rio 1.2 Attraction Plus, der sælges med masser af udstyr, da der er kommet nye modeller til.

Også Mazda er med og smider gratis vinterdæk med aluminiumsfælge oven i pakken.

Leasing
Hos blandt andet Audi, Mercedes og BMW byder de indenfor til gode tilbud på leasing, hvor de lokker med attraktive leasingpriser og enkelte med lavere førstegangsydelser på bestemte modeller.

I et lavere prisleje finder vi også Honda, der også lover ekstra gode leasingpriser, og Opel, der tilbyder leasingpriser med en førstegangsudbetaling på helt ned til 4.995 kroner.

Se også: Voldsom stigning: Ny biltype stormer frem

Vind en bil
Flere forsøger sig også med at udlove en lækker præmie. Det gælder både Ford og Toyota. Hos Ford kan man vinde en Ford Ka+, og hos Toyota kan man være så heldig at vinde den bil, som man køber.

Hos Nissan trækkes der også lod om en helt ny bil, og samtidigt kan du få trukket 10.000 kroner af prisen på enten en ny Qashqai eller en X-trail.

Hos Skoda holder de kampagne på familiemodellerne, og i den anledning kan du ikke vinde en bil, men derimod gavekort til Lalandia og få en meget lavrentet finansiering.

Det er ikke alle tilbud, der er nævnt her i artiklen, så hvis du vil afsted, så er det en god idé allerede nu at bruge tid på at undersøge markedet nærmere. Det er 7. og 8. januar og åbningstiderne skifter fra forhandler til forhandler.

Se også: Det sker, hvis du trykker på stop-knappen i fuld fart

69 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere