Oplad elbilen på arbejde: EU kræver ladestandere på nye parkeringspladser

Ny EU-aftale sikrer mindst én ladestander på nye parkeringspladser med plads til over 20 biler.

Elbiler skal nu have adgang til mindst én ladestander på parkeringspladser til mere end 20 biler ved større erhvervsbygninger. Arkivfoto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Elbiler skal nu have adgang til mindst én ladestander på parkeringspladser til mere end 20 biler ved større erhvervsbygninger. Arkivfoto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Følg Biler

Nu får elbilejere bedre mulighed for at lade bilen op på arbejdspladsen.

Ifølge en ny EU-aftale skal der i nær fremtid opsættes mindst én ladestander, når parkeringspladser til mere end 20 biler bliver anlagt eller renoveret ved større erhvervsbygninger.

Samtidig skal der lægges tomrør til fremtidig kabelføring på 20 procent af parkeringspladserne. Og fra 2025 skal medlemslandene desuden stille krav om, at der bliver opsat ladestandere på eksisterende parkeringspladser.

Støtter grøn EU-strategi
Aftalen er et resultat af forhandlinger mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet og en del af en større pakke, der skal gøre bygninger – og særligt erhvervsbygninger – grønnere. Samtidig vil de mange nye ladestandere støtte EU's strategi om at sætte skub i grøn transport.

Sverige gør farlig vane forbudt: Nu må svenskere heller ikke tale i mobil bag rattet

Den bulgarske energiminister, Temenuzhka Petkova, der var med til at få aftalen i hus, er godt tilfreds med resultatet.

- I dag nåede vi en vigtigt milepæl for at forbedre energieffektiviteten i vores borgeres hjem. Det bulgarske formandskab er glade for at kunne nå frem til dette resultat for direktivet for bygningers energimæssige ydeevne, hvilket er et højt prioriteret emne på Rådets dagsorden, siger han i en pressemeddelelse.

Forslag var for dyrt
Oprindeligt var der lagt op til lidt mere vidtrækkende krav i forslaget fra EU-kommissionen. Den foreslog tilbage i 2016, at grænsen skulle gå ved 10 parkeringspladser, så også meget små pladser ville få ladestandere.

Men det mente Rådet og Parlamentet var for vidtrækkende, og det glæder brancheorganisationen Dansk Erhverv.

- Kommissionens oprindelige forslag ville være meget omkostningstungt og foregribe den teknologiske udvikling, skriver Dansk Erhverv i en pressemeddelelse.

Aftalen skal nu formelt godkendes af Rådet og Parlamentet. Når det er sket, skal beslutningen føres ud i livet inden for 20 måneder.

Har du styr på reglerne? Så mange ting kan give klip i kørekortet

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.