Over 700 hk og vild acceleration: Her er ny udgave af kultbil

Nissan fejrer sig selv med jubilæumsudgave af sportsvognen GT-R

I jubilæumsudgaven af GT-R er der skruet op for dramatikken i designet. Foto: Nissan
I jubilæumsudgaven af GT-R er der skruet op for dramatikken i designet. Foto: Nissan

For 50 år siden blev den legendariske bilmodel Nissan GT-R lanceret for første gang, og nu fejrer Nissan sig selv med en jubilæumsudgave udviklet i samarbejde med designvirksomheden Italdesign Giugiaro S.p.A, som ligeledes fylder 50 år.

Den nye GT-R, som får navnet Nissan GT-R50, er baseret på en Nissan GT-R Nismo fra 2018, men designet har fået en radikal overhaling af Nissan og Italdesign.

Sidstnævnte har designet biler som BMW M1, Alfa Romeo Brera og Lotus Esprit, så de ved godt, hvordan man bygger smukke biler, og med GT-R50 har målet være at bygge den flotteste Nissan GT-R nogensinde.

Se også: Har kørt 250 km fra ny: Denne bil blev solgt for 29 millioner kroner

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kunderne vil få mulighed for i høj grad at individualisere deres biler. Foto: Nissan
Kunderne vil få mulighed for i høj grad at individualisere deres biler. Foto: Nissan

Kommer kun 50
Når modellen kommer på gaden i slutningen af 2020, vil kun 50 blive produceret, og jubilæumsudgaven er 54 mm lavere end den almindelige model. De karakteristiske runde baglygter, som kendetegner GT-R-modellen, er bevaret, men er mere fritstående i GT-R50.

Bagerst er der også blevet plads til en stor justerbar hækvinge, der kan hæves og sænkes.

For at give jubilæumsmodellen en trumf i forhold GT-R Nismo er der skruet op for kræfterne i bilens 3,8-liters V6-motor, så antallet af hestekræfter nu er 710 hk, mens momentet er 780 Nm.

Ingeniørerne har måttet forstærke dobbeltkoblingsgearkassen, så den kan kapere de ekstra kræfter. Undervognen, som Bilstein står bag, er fuldt justerbar. Bremserne er fra Brembo.

Nissan oplyser ikke prisen, men den er formentlig ikke lav.

Se også: Ford lancerer elektrisk Mustang: - Det er en ny æra

36 kommentarer
Vis kommentarer