Overhalede politiet: Ville have et billede af udrykningen

En ung mand risikerer nu at miste kørekortet

To yngre mænd ville for alt i verden have et billede af en politipatrulje under udrykning. Arkivfoto: Peter Hove Olesen
To yngre mænd ville for alt i verden have et billede af en politipatrulje under udrykning. Arkivfoto: Peter Hove Olesen
Følg Biler

Mange børn har en fascination af udrykningskøretøjer, og nogle lærer at sige 'babu babu', inden de kan sige mor eller far.

Om en 24-årig mand og hans kammerat aldrig rigtig har sluppet den fascination skal ikke kunne siges, men i hvert fald ville en 24-årig mand fra Lemvig Kommune sammen med sin kammerat meget gerne have et billede af en politibil i udrykning.

Det skriver TV Midtvest.

Episoden fandt sted onsdag aften, da en indsatsleder fra politikredsen var på vej til en opgave med fuld udrykning og blå blink. Indsatslederen kørte omkring 145-150 km/t. Men pludselig blev han overhalet af en civil personbil, en Volkswagen Golf.

Og årsagen til, at chaufføren, den 24-årige mand, og en 20-årig passager besluttede sig for at overholde politibilen, var noget usædvanlig.

- De ville lige have et billede af en politibil under udrykning, siger Jens Claumarch, vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, til TV Midtvest.

Vagtchefen fortæller til mediet, at den unge mand nu kan risikere at stå tilbage med en betinget frakendelse af kørekortet.

Om det så også lykkedes for de to unge mænd at få det ønskede billede af politibilen under udrykningen, melder historien ikke noget om.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.