Overvejer du at droppe vinterdækkene? Se hvorfor de kan redde dit liv

Forskellen i bremselængden mellem vinterdæk og sommerdæk på glat vej kan gøre forskellen på liv og død

I Danmark er det ikke lovpligtigt at skifte sommerdækkene ud med vinterdæk, der er beregnet til at stå bedre fast, når temperaturen falder, og frosten sætter ind.

Selv om det måske kan være fristende at spare pengene og beholde sommerdækkene på, fordi der alligevel sjældent er sne på de danske veje, så viser FDMs nyeste test af vinterdæk, at vinterdæk er som skabt til det danske vintervejr med regn og glatte veje.

Og i videoen, som du kan se over artiklen, testede FDM sidste år forskellen på, hvordan vinterdæk og sommerdæk opfører sig på glatte veje.

To ens biler med henholdsvis sommerdæk og vinterdæk skal bremse på en glat vej, hvor underlaget, der køres på, tilsvarer, at der ligger to centimeter nyfalden sne.

Se også: Bilboss til luksusmærkerne: 'I gør det kun for at imponere medierne - vi arbejder for kunderne'

Stor forskel
Begge biler kører 50 km/t i testen, inden de skal bremse, og som du kan se i videoen, standser bilen med vinterdæk efter cirka 28 meter på den glatte vej.

Noget mere bremselængde skal bilen på sommerdæk bruge.

Den standser nemlig først, da den har rundet de 70 meter. En forskel på over 40 meter med præcis samme hastighed.

- Vi kan se, at der er nogle enorme forskelle i, hvordan bilerne opfører sig, siger Søren W. Rasmussen, bilteknisk redaktør hos FDM, i videoen.

- Vinterdækkene er med til at mindske de her forskelle, så bilen faktisk har et relativt godt vejgreb i vinterføre. Og det betyder, at man kan bremse, styre og undgå de her ulykker, som vi alle sammen helst vil undgå, siger han.

Hos FDM anbefaler man derfor, at bilister får sat vinterdæk på deres bil.

- Der er to muligheder, når det er vintervej. Få sat vinterdæk på, eller lad bilen stå, siger Søren W. Rasmussen i videoen.

I FDMs dækguide kan du blandt andet læse mere om vinterdæk, sommerdæk og de såkaldte helårsdæk.

Se også: Auto-reddere frygter bilister: - Det sker, at de bliver ramt af et sidespejl

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen