P-buler, stenslag eller påkørsler? Disse skader får bilister oftest

Én slags skader topper listen

Sådan repareres et stenslag. Foto: Kasper Løftgaard/Polfoto
Sådan repareres et stenslag. Foto: Kasper Løftgaard/Polfoto

Som bilist er det surt at få en skade på bilen, uanset om den er selvforskyldt eller ej.

Men hvilke skader er der størst risiko for at blive ramt af?

Leasingselskabet LeasePlan Danmark har opgjort, hvilke skader deres mere end 13.000 kunder oftest rammes af.

- De fleste bilister kommer på et eller andet tidspunkt ud for en skade. I nogle tilfælde skyldes det noget teknisk, som man ikke selv har indflydelse på, mens andre skader kan undgås ved at være mere opmærksom på trafikken og årstiden, siger Michael Olsen, direktør hos LeasePlan Danmark.

På toppen af listen over de mest hyppige skader hos deres kunder, finder man glasskader.

Således er 28 procent af alle skaderne glasskader - oftest stenslag.

Særligt i vintermånederne kan et stenslag i forruden være problematisk, fordi skift i temperaturen kan øge risikoen for, at et stenslag udvikler sig til en revne, der ikke kan repareres.

LeasePlan Danmark har opgjort skaderne i perioden november 2016 til marts 2017 blandt de 13.000 førere, som er forsikret gennem selskabet, og som blandt andre tæller danske virksomheder, private og kommuner.

Se også: Har du købt elbil i år - så kan du få penge tilbage

Påkørsel og parkering
Næsthyppigste skade blandt leasingfirmaets kunder er almindelige påkørsler, som tegner sig for 16 procent af det samlede antal skader.

Mange bilister frygter de såkaldte Bilka-buler, og opgørelsen viser, at 11 procent af skaderne er parkeringsskader, hvor en bilist har påkørt en parkeret bil.

Sidste kategori i opgørelsen af skader er såkaldte bakkeskader, som tegner sig for syv procent af det samlede antal skader.

I bakkeskaderne er bilister i mange tilfælde bakket ind i stillestående genstande.

Overrasker opgørelsen dig?

Se også: Ny kurs: Elbiler beholder lav registreringsafgift

 

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen