Pas på! Selvkørende biler gør dig sløv

Bilmærkerne arbejder på at gøre biler mere og mere selvkørende - nyt studie viser, at systemerne gør dig sløv bag rattet

Selv om din bil har systemer, der gør den i stand til at køre på eksempelvis motorvejen selv, skal du passe på. Det gør dig nemlig sløv som bilist. Foto: Colourbox
Selv om din bil har systemer, der gør den i stand til at køre på eksempelvis motorvejen selv, skal du passe på. Det gør dig nemlig sløv som bilist. Foto: Colourbox

Du læner dig godt tilbage i sædet. Automatpiloten i din bil klarer motorvejskørslen selv - den ved, hvor hurtigt du vil køre og er selv i stand til at skifte vejbane, holde afstand til den forankørende bil og tilpasse farten til den øvrige trafik.

Men så.

Systemet vil have dig til at overtage kørslen, fordi en farlig situation er opstået. Er du overhovedet klar til det? Og når du at reagere, inden det er for sent?

Et nyt studie fra Southampton University med det mundrette navn 'Takeover Time in Highly Automated Vehicles: Noncritical Transitions to and From Manual Control' har undersøgt netop den risiko.

Se også: Selvkørende biler vil øge trængslen med 15 procent

Når personer bag rattet af en bil med en automatpilot, der selv kan klare meget af kørslen, overhovedet at reagere hurtigt nok til at overtage styringen, hvis bilen vil have det?

Det kan nemlig meget vel være et reelt scenarie. Moderne biler med automatiske køresystemer forventer, at du kan overtage kørslen, hvis det er nødvendigt i farlige situationer. Og så er det om at være klar.

Tog næsten halvt minut om at reagere
I forsøget fra Southampton University skulle 26 mænd og kvinder i alderen 20 til 52 år køre med 112 kilometer i timen. Chaufførerne blev bedt om at overlade kørslen til bilen, mens de i første omgang kun skulle koncentrere sig om selve kørslen. I anden omgang skulle de læse avis.

På et tidspunkt under turen på den computersimulerede motorvej bad bilen chaufførerne om at overtage rattet.

Ikke overraskende tog det længst tid at reagere, hvis chaufførerne var optaget af at læse avis eller lave andre forstyrrende ting imens.

Mere overraskende var, at også under kørslen, hvor chaufførerne ikke var distraheret af andre ting, tog det flere sekunder at reagere på, at bilen ville have dem til at overtage kørslen.

En enkelt deltager tog hele 25 sekunder om at overtage rollen som chauffør. I gennemsnit tog det næsten fem sekunder for chaufførerne at reagere, selv om de ikke var forstyrret af andre ting.

Se også: Drabelig læsning: Så mange mistede livet i trafikken

Reagerer for sent - og forkert
Men det var ikke kun den lange responstid med at overtage styringen, der var foruroligenden. Studiet viste også, at chaufførerne havde en tendens til at panikke, når de skulle overtage styringen. Dermed foretog de manøvrer, som gjorde de farlige situationer ekstra farlige, ved at trække pludseligt over i en anden vognbane eller bremse unødigt hårdt op.

Folkene bag forsøget håber, at det kan få bilproducenterne til at se, at vi er lang tid om at opdage, hvis vores selvkørende bil ikke længere er netop det.

Tesla har god grund til at være tilfredse. Foto: Colourbox Biler - 27. jan. 2017 - kl. 18:00 Autopilot frikendt: Så sikker er en Tesla

14 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere