Pas på speederfoden: Politiet er klar med stor fartkontrol

Politiet vil i weekenden udføre en landsdækkende kontrol. Det sker i forbindelse med Rådet for Sikker Trafiks nyeste kampagne

Se den skræmmende kampagne-video her. Video: Rådet for Sikker Trafik
Følg Biler

Fart er skyld i halvdelen af alle dødsulykker i trafikken og har alene mellem 2010 og 2014 kostet 551 personer livet.

Det får gentagne gange politiet ud på gaderne for at fange fartsynderne, og i weekenden er de på den igen.

Mellem fredag og søndag vil politiet lave en landsdækkende indsats mod fart samtidig med, at Rådet for Sikker Trafik kører en sideløbende kampagne.

- Hvert år bliver politiet kaldt ud til utallige trafikulykker, der kunne have været undgået, hvis folk havde overholdt fartgrænserne eller kørt efter forholdene. Derfor er hastighed fortsat et vigtigt indsatsområde og en del af politiets nye færdselsstrategi, og vi prioriterer fartkontrol på vejene, siger Erik Terp Jensen, der er chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter i en pressemeddelelse.

Mest effektive våben
Det er ikke tilfældigt, at politiet og Rådet for Sikker Trafik samarbejder, for deres erfaringer viser, at kombinationen af en kampagne og kontrol er det mest effektive, når man vil have folk til at lette foden fra speederen.

I denne uge vil bilisterne derfor bliver mødt af hele 6000 plakater langs vejene, og der vil køre en kampagnefilm i fjernsynet.

Det skal især få bilisterne til at tænke over de små fartovertrædelser, der også hurtigt kan udvikle sig til farlige situationer.

Så lidt skal du køre for hurtigt
En gennemgang lavet af Vejdirektoratet viser, at 59 procent af fartrelaterede dødsulykker sker, selv om bilisten kun har kørt mellem en og 19 km/t for hurtigt.

- Uanset hvor god en bilist man er, så sker der hele tiden uforudsete ting i trafikken, hvor der for eksempel pludselig kan komme en bil eller en cykel ud fra en sidevej. Her kan selv en lille hastighedsoverskridelse betyde forskellen mellem et voldsomt sammenstød, eller om du kan nå at bremse op, siger Liv Knoblauch-Jensen, der er projektleder i Rådet for Sikker Trafik i pressemeddelelsen.

Nu er Tyskland klar til at forbyde benzin- og dieselbiler

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun undskyldte kun oprigtigt, da hun hostede

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind