Pave Frans har sat vanvittig pavemobil til salg: Den er ukristeligt hurtig

En Lamborghini Huracán lavet specielt til paven skal bortauktioneres. Pengene går til velgørenhed

Pavens Lamborghini klarer 0-100 km/t på 3,4 sekunder og har en topfart på 320 km/t. Foto: Lamborghini
Pavens Lamborghini klarer 0-100 km/t på 3,4 sekunder og har en topfart på 320 km/t. Foto: Lamborghini

Hvordan er det nu lige, det går den, der samler til skatte, men ikke er rig hos Gud?

Lukasevangeliets gamle ligning om den rige bonde, der kun tænker på at bygge en større lade til sit korn, har måske været i pavens tanker, da han besluttede sig for at bortauktionere den Lamborghini Huracán, som han fik foræret af den italienske sportsvognsfabrik sidste år.

Bilen skal under hammeren til maj ved en auktion i Monaco, som auktionshuset RM Sotherby's afholder. Vurderingen er ikke offentliggjort, men den ligger sandsynligvis en del over basisprisen på 1,4 mio. kr. (uden afgifter).

Vatikanstatens flag
Hvis bilen bliver solgt, er der lagt en detaljeret plan for, hvordan pengene skal fordeles. Og hverken pave Frans eller den katolske kirke får nogle af dem.

I stedet går 70 procent til Ninive i Irak - en by med stor historisk og kulturel betydning, der er blevet ødelagt af terrororganisationen IS - mens de resterende 30 procent fordeles ligeligt mellem tre velgørenhedsorganisationer.

Tesla Model X 75D har svært ved at følge med den nye Jaguar i en duel på sidstnævntes præmisser. Foto: Jaguar Biler - 3. mar. 2018 - kl. 19:54 Se ny Jaguar udfordre kongen af elektriske biler

Bilen, der klarer 0-100 km/t på 3,4 sekunder, er designet af Lamborghinis såkaldte 'Ad Personam'-afdeling, der står for at specialbygge bilfabrikkens sportsvogne efter kundernes ønsker, og især lakeringen på pavens Lamborghini skiller sig ud: Bilens hvide farve og gule markeringer er nemlig inspireret af Vatikanstatens flag.

Farverne går igen i kabinen med hvide lædersæder og gule kontrastsyninger.

Den specialbyggede Lamborghini har samme hvide farve som pavens øvrige 'pavemobiler', men der stopper ligheden så også. Foto: Lamborghini
Den specialbyggede Lamborghini har samme hvide farve som pavens øvrige 'pavemobiler', men der stopper ligheden så også. Foto: Lamborghini

Dertil kommer, at paven har skrevet sin autograf på motorhjelmen og selvfølgelig velsignet bilen.

Pave Frans fik den hvide Lamborghini foræret tilbage i november, men han har slet ikke rørt det grønneste æble i garagen endnu. Ifølge auktionshuset har sportsvognen stået stille og er derfor stadig i stort set som ny stand.

Hjemme i Rom er paven i stedet fortsat med at køre rundt i sin blå og noget mere anonyme Ford Focus.

Se også: Agent 007 sælger sin sjældne Aston Martin

37 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere