'Pinligt ringe': Fraråder at købe disse elbiler

Der er nul stjerner til populær elbil i ny sikkerhedstest

FDM fraråder køb af Renault Zoe, efter den får nul stjerner i ny sikkerhedstest. Foto: Euro NCAP
FDM fraråder køb af Renault Zoe, efter den får nul stjerner i ny sikkerhedstest. Foto: Euro NCAP
Følg Biler

'Det ringeste resultat i Euro NCAP-test i flere år'.

Sådan lyder det fra FDM, efter at Euro NCAP har afholdt årets sidste test af nye bilers sikkerhed. Langt de fleste af de 15 biler, som har været med i testen, klarer sig godt, men to billige elbiler falder igennem.

Der er således nul stjerner til den populære elbil Renault Zoe, mens den billige elbil Dacia Spring kun får én stjerne af Euro NCAP. Pinligt ringe, mener FDM, som helt fraråder at købe de to biler.

- Nul stjerner er ganske enkelt en skandale. Kollisionssikkerheden i Renault Zoe er pivringe og afslører stor belastning af både fører og passagerer, siger Søren W. Rasmussen, som er FDMs repræsentant i Euro NCAP.

- Det er sjældent, at FDM fraråder, at man køber en bil, men i dette tilfælde går vi direkte ud og siger til kommende bilkøbere, at de skal se sig om efter en anden bil, siger han.

Elbilen Renault Zoe koster herhjemme fra 225.000 kroner og har været en populær bil i mange kommuner, hvor den bl.a. bruges i hjemmeplejen. Renault Zoe blev tilbage i 2013 ganske vist testet til fem Euro NCAP-stjerner, men selvom bilen kom i en ny generation i 2019, er sikkerheden stort set ikke blevet forbedret siden, viser den nye test.

- Beskæmmende
Den lille elbil Dacia Spring, som herhjemme kan fås fra 130.000 kroner, forlader testen med én stjerne ud af de maksimale fem.

- Ideen om at lave en billig elbil er tiltalende, men hvis det betyder, at man ser stort på sikkerheden, som tilfældet er her, er det uholdbart. Dacia Spring klarer sig kun marginalt bedre end Renault Zoe, men stadig markant dårligere end andre nye biler. Det er beskæmmende, at Renault-koncernen, som ejer Dacia, lancerer en ny bil med så lavt et sikkerhedsniveau i 2021. Igen kan FDM kun fraråde køb af bilen, siger Søren W. Rasmussen.

Er godkendt
Hos Renault understreger kommunikationschef, Søren Hyltoft, over for Ekstra Bladet, at de to biler, som begge hører under Renault Group, er godkendt til at køre på europæiske veje.

- De her biler er testet og godkendt efter europæiske sikkerhedsnormer, så de kan godkendes i alle de lande, hvor vi markedsfører dem. Der er krav, som man skal leve op til for overhovedet at måtte sælge de her biler på de markeder. Og dem lever vi op til, siger han.

- FDM har generelt frarådet køb af biler, der ikke klarer sig godt i Euro NCAP, så at de gør det, er ikke nogen overraskelse, siger han.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?