En bils primære formål er at fragte personer fra et sted til et andet. Men dermed ikke sagt, at en bil ikke kan bruges til meget andet.
En ny undersøgelse fra værkstedsportalen autobutler.dk afslører, at mange danskere bruger bilen som et sted at knalde.
Et udtræk blandt 301.124 værkstedstilbud hos autobutler.dk i 2017 viser, at værkstederne i gennemsnit får én opgave om sæderens ugentligt.
Men da det i de fleste tilfælde skyldes almindelig snavs og kaffepletter har man spurgt 1165 bilejere, hvad de egentlig bruger deres bil til ud over transport.
Næsten hver tredje bilejer har haft sex i bilen, afslører undersøgelsen.
26 procent af kvinderne og 32 procent af mændene har således dyrket lagengymnastik på bilsæderne.
Det er især midt- og vestjyske bilejere som trækker tallene op - her har 40 procent haft fornøjelsen, mens det i Nordjylland i gennemsnit kun er 26 procent.
- Vi troede egentlig, at sex i bilen var et amerikanerfænomen. Men vi danskere kan åbenbart også være med. Selv om aktiviteten kan give skader på bilens interiør, så kan pletter i de fleste tilfælde fjernes med sæbe og varmt vand, siger Jan Sturm, analysechef i autobutler.dk, i en pressemeddelelse.
Livsstilsekspert om 'hadeobjekt': - En rigtig mand kan godt bære den
Stammer fra lagengymnastik
Et eksempel på, hvad det kan føre med sig, stammer tilbage fra december måned sidste år.
Det lignede en normal opgave, da en nordsjællandsk bilejer henvendte sig til autobutler.dk for at få en pris på at få renset betrækket på bilens forsæder.
Da den pågældende bil endelig kom på et værksted i Nordsjælland for at få renset sæderne, endte det alligevel med løftede øjenbryn hos mekanikerne.
- Sæderne i en bil er en blanding af skind og syntetisk stof. Og da det viste sig at være umuligt at fjerne måtte bilejeren indrømme, at pletterne godt kunne tænkes at komme fra lagengymnastik, fortæller analysechef Jan Sturm om episoden.
Man skal naturligvis kun kaste sig ud i den slags aktiviteter, når bilen er slukket og forsvarligt parkeret.
Desuden kan man risikere at blive sigtet for blufærdighedskrænkelse eller for brud på ordensbekendtgørelsen, hvis man bliver opdaget.
Ung mand kunne ikke skifte gear i sin bil: Så ringede mekanikeren med mystisk besked