Pokémon Go kan have været skyld i 145.000 trafikuheld

Trafikuheldene har kostet både liv og mange penge

Spillet Pokémon Go kan have været årsag til mange, mange trafikuheld, viser nyt studie. Foto: /ritzau/Anders Rye Skjoldjensen
Spillet Pokémon Go kan have været årsag til mange, mange trafikuheld, viser nyt studie. Foto: /ritzau/Anders Rye Skjoldjensen

Hen over sommeren 2016 var mobilspillet Pokémon Go på alles læber.

Store som små jagtede små virtuelle Pokémons på deres telefoner i virkelighedens gader og parker.

Nu viser et nyt amerikanske studie, at spillet Pokémon Go kan have været årsag til næsten 150.000 trafikuheld i USA.

Det skriver Biltorvet.dk.

Bag undersøgelsen står et amerikansk forskerhold bestående af professorerne Mara Faccio og John J. McConnell fra Krannert School of Management ved Purdue University i staten Indiana.

De har undersøgt omtrent 12.000 politirapporter fra marts 2015 til november 2016 i amtet Tippecanoe i Indiana for at finde ud af, om der er sammenhæng mellem antallet af ulykker og spillet Pokémon Go.

En kvindes forsøg på at afise sin bundfrosne Peugeot endte ganske uheldigt, da bilen pludselig var væk. Foto: /ritzau/Jens Dresling Biler - 1. dec. 2017 - kl. 13:40 Lod bilen stå tændt for at få isen fjernet: Nu er bilen væk

Dødsfald og milliarder
Deres undersøgelser viser, at to dødsfald i amtet i USA kunne have været undgået, hvis Pokémon Go ikke havde været til.

Samtidig fandt de ud af, at antallet af ulykker steg med 26,5 procent i nærheden af de såkaldte PokéStops, som er en væsentlig del af spillet, og hvor brugerne af spillet ofte kommer forbi.

Ved at gange ulykkesstatistikkerne for amtet Tippecanoe op, anslår forskerholdet, at Pokémon Go har været årsag til 145.632 ulykker over hele USA og gjorde, at 29.730 mennesker kom til skade i trafikken, som ikke ville være kommet til skade, hvis ikke det var for Pokémon-spillet.

Desuden kunne 256 dødsfald have været undgået i de fem måneder, fra spillet udkom i juli 2016 til november 2016, hvor forskerne stoppede deres indsamling af data.

Omkostningerne for de mange ekstra Pokémon Go-relaterede ulykker anslår forskerteamet til at være mellem 12 og 45 milliarder kroner.

I USA har man ifølge Biltorvet.dk i forvejen oplevet en stigning i antallet af trafikuheld over de seneste år.

Mange mistænker, at brugen af smartphones kan være en af årsagerne.

Se også: Vidste du det? Derfor skal du altid bakke ind i p-båsen

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen