Politiet advarer bilister inden kontrol

Bilister vil møde politiet på skolevejene i den kommende uge

Politiet vil passe godt på skolebørnene i denne mørke tid, og derfor er der kontrol ved skolevejene i den kommende uge. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Politiet vil passe godt på skolebørnene i denne mørke tid, og derfor er der kontrol ved skolevejene i den kommende uge. Foto: Rådet for Sikker Trafik

I den kommende uge - uge 2 - står alle landets politikredse klar til at gennemføre færdselskontrol på skolevejene.

Formålet med kontrollen er at gøre vejene mere sikre og være for skolebørnene og at forebygge, at børn og unge kommer til skade, når de går eller cykler til og fra skole.

Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

- Det er vigtigt at køre hensynsfuldt på skolevejene, hvor tusindvis af børn færdes hver dag. Vi stopper desværre alt for mange bilister, der har glemt at bruge sele på dem selv og deres barn, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

 Kom med politiet på fartkontrol

Høj fart
Foruden manglende selebrug køres der desuden for stærkt på mange skoleveje. Det er med til at skabe utryghed og farlige situationer for børnene, lyder det fra politiet.

Da politiet i samme periode i januar 2017 holdt øje med trafikanterne på skolevejene, blev knap 4400 bilister sigtet for at køre for stærkt.

Politiets kontrol starter mandag d. 8. januar og kører til og med fredag d. 12. januar.

- Rigtig mange af bilisterne kører også for stærkt, og for høj fart er involveret i mange trafikulykker. Netop nu, hvor det er mørkt, og sigtbarheden er dårlig i morgen- og eftermiddagstimerne, er det ekstra vigtigt at være opmærksom og overholde fartgrænserne. Derfor gennemfører vi kontroller på skolevejene i den kommende uge for at passe på skolebørnene, siger Erik Terp Jensen.

Se også: Tyv tog datters pc fra bil: Nu hylder Carl politihunden Argo og dens fører

Øje på børnene
Under kontrollerne vil politiet også holde øje med om de cyklende skolebørn overholder færdselsreglerne og passer på sig selv i trafikken. Politiet vil for eksempel tjekke, om børnene taler i håndholdt mobil, mens de cykler, har husket cykellygterne og om de går eller cykler over for rødt.

Tal fra vejdirektoratet viser, at 10 gange så mange 16-årige kommer til skade eller bliver dræbt i trafikken som 6-årige.

Biler - 3. jan. 2018 - kl. 13:32 Er det i orden? Kvinde banker ind i andre biler for at få plads til sin Smart

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Anders Borup Sørensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen