På Twitter har Nordjyllands Politi delt en smart - og ret sjov - metode, som sikrer, at du aldrig behøver at bekymre dig om at få fartbøder fra fotovogne.
Guiden er ganske simpel, og metoden er helt lovlig.
- Endelig er der fremkommet en metode til at undgå at få fartbøder, når politiet er ude med deres fotovogne, lyder indledningen på opslaget fra Nordjyllands Politi, som har lavet den simple guide i tre trin.
- Læg mærke til, at der ofte langs vejen står nogle runde skilte med en rød ring, inden i ringen står nogle sorte tal på hvid baggrund - disse tal angiver den tilladte hastighed på denne vejstrækning, lyder første trin i politiets guide.
Ældre bilister kører for hurtigt i deres lokalområder
- Find det instrument på bilens instrumentbræt, som enten digitalt eller med en lille pil angiver, hvor hurtigt bilen kører, lyder guidens trin to.
- Nu kommer så det svære; let foden lidt fra den pedal, som øger din hastighed, og afpas det som dit instrument viser med det tal, som står i den røde ring på skiltet - hvis du sørger for, at disse to cifre stemmer overens, så slipper du i fremtiden for at få flere fartbøder - og så er det oven i købet en helt lovlig metode, skriver politiet om guidens tredje og sidste trin.
(Artiklen fortsætter under tweetet)
Det humoristiske opslag er blevet delt flittigt på Twitter, hvor over 50 har retweetet, mens over 100 har liket.
- Held og lykke med det - og god tur, slutter Nordjyllands Politi af med at skrive i den sjove guide.
I vrede rakte han langefingeren mod anden bilist: Risikerer nu fængsel
Politiet holder - næsten - altid øje med dig fra fotovognene. Men selv en betjent kan slumre hen, vidner denne brugers optagelse om: