Politiet: Det må du gøre for at redde en hund i en varm bil

På facebook gør politiet opmærksom på, at man skal passe ekstra godt på de firbenede venner i varmen

Sidste sommer frelste denne spanske betjent en hund fra en skoldhed bil. Video: Guardia Civil

Det gode vejr har ramt Danmark, og temperaturen stiger stadig.

Under overskriften 'Pas på din kammerat i varmen' opfordrer politiet på facebook hundejere til at passe ekstra godt på hundene, når temperaturen er høj.

- Vidste du, at når der blot er 20 grader udendørs, stiger temperaturen til 80-90 grader inde i en bil? Hver sommer får politiet opkald fra bekymrede borgere, som har set en hund lide i en overophedet bil, skriver politiet på deres facebookside.

I opslaget gør politiet opmærksom på, hvad du må gøre, hvis du ser en hund i en varm bil.

Først skal du forsøge at finde ejeren, og lykkes det ikke, skal du ringe til politiet.

Hvis du er af den overbevisning, at hunden er i livsfare, må du slå ruden ind, men efterfølgende skal du kunne bevise, at hunden var i en livstruende situation.

I kommentarfeltet spørger flere politiet, hvordan man kan bevise, at en hund er i livsfare.

Til det svarer politiet, at det er svært at give et generelt og entydigt svar på, da det altid vil være en vurdering i den konkrete sag, men at det er en god idé, hvis der er vidner og en form for dokumentation.

Biler - 22. maj. 2017 - kl. 13:28 Som taget ud af en film: Par stjal rustvogn - smed liget i en vejgrøft

Hundeførerens gode råd
Det danske politi kører ofte selv med hunde i deres patruljevogne, og i opslaget har de taget hundeføreren Steen fra Københavns Vestegns Politi med på råd. Han er hundefører for politihunden Loke, og her giver han tre gode råd til andre hundeejere:

- Hvis du er nødt til at efterlade din hund i bilen, så sæt aircondition på, eller rul vinduerne ned, så der er gennemtræk i bilen, lyder første råd.

- Parker bilen i skygge, men bliv ikke væk for længe, for solen flytter sig, siger råd nummer to, mens tredje råd lyder:

- Stil vand frem til din hund, og sørg for, at den får rigeligt med vand.

Steen og hans kolleger parkerer så vidt muligt i skyggen og lader altid bagklappen på patruljevognen stå åben, hvis de er nødt til at efterlade deres firbenede makkere i bilen på en varm dag.

Derudover får hundene masser af vand, og når der er mulighed for det, får de en svømmetur ved den nærmeste strand.

Lader man sin hund sidde i en lukket bil, og den lider, kan man sigtes for overtrædelse af dyreværnsloven. Det kan derfor koste en bøde, hvis du glemmer din hund, eller hvis du lader den sidde i en bil i høj varme.

Se også: Parkerede BMW på handicapplads ved Bilka: Så ridsede 40-årig bilen

113 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere