Politiet glemte at afprøve fartmåler: Bilist reddede sit kørekort

En bilist insisterede på, at politiets laser viste forkert

Bilisten fastholdt, at politiets laser målte forkert - og han vandt i Østre Landsret. Arkivfoto
Bilisten fastholdt, at politiets laser målte forkert - og han vandt i Østre Landsret. Arkivfoto

Nogle gange betaler det sig at være stædig.

En 41-årig mand blev tilbage i august 2015 stoppet på Gl. Strandvej i Faxe. En politibetjent fortalte manden, at han var blevet målt til at køre med 74 kilometer i timen, hvor man måtte køre 40 km/t.

Se også: Tog Ekstra Bladets artikel med i retten: Slap for fartbøde

Manden var slet ikke i tvivl om, han havde kørt for hurtigt - men han var noget forbløffet over, han var blevet målt til 74 km/t. Det var skudt helt over målet. Han havde højst kørt 50 kilometer i timen. Så derfor tog han sagen i Byretten i Næstved.

Se også: Dårlig skiltning på omstridt vej? Kan du se, hvad fartgrænsen er?

Her blev han den 15. juni 2016 dømt for kørsel med 74 km/t. (reduceret til 71 km/t. på grund af politiets regler om fratrækkelse af 3 km, red.), og han fik en betinget frakendelse af kørekortet samt skulle betale en bøde på 4.000 kroner.

Men dermed stoppede sagen ikke. Bilisten ville nemlig stadig ikke acceptere den hurtige fart.

Se også: Betjent talte usandt i retten: Fældet af bilists mobilfoto

Så da sagen blev ført i Landsretten den 27. januar 2017, vandt bilisten, fordi det ikke kunne bevises, at politiets måleudstyr var indstillet korrekt.

- Politiets hastighedsmåling med laser blev tilsidesat af Østre Landsret, siger bilistens advokat, Martin Andersen, der opdagede, at politiet havde glemt at udføre den sigtekontrol på vejen, som betjentene skal lave, før de begynder at bruge udstyret.

- Kontrolrapporten så fin ud på overfladen. Politiet havde foretaget en sigtekontrol på politistationen klokken 6.30 og igen klokken 13, da de sluttede med målingen. Ude på stedet har de også foretaget, det de skal - en displaykontrol hver halve time, men det fremgår af forskrifterne, at der skal foretages en kontrol også ude på selve stedet, når man har sat udstyret op. Og det var det, jeg så, man ikke havde gjort, fortæller Martin Andersen til Ekstra Bladet.

- Da jeg slog ned på det, sagde Landsretten, at forskrifterne ikke er fulgt, og der ikke er grundlag for at dømme bilsten for andet, end det han havde erkendt. Han havde erkendt at køre 50 km/t., hvor han må køre 40 km/t., siger Martin Andersen.

Bilisten 'slap' dermed med en bøde på 1.500 kroner.

Se også: Bilist taget i omstridt fartfælde: Bøden er urimelig

Se også: Politimand: Flere skilte hjalp ikke på hurtige bilister

109 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere