Politiet jagtede trafiksyndere: Så mange blev snuppet

Politiet fangede tusindvis af bilister, som ikke havde opmærksomheden rettet på vejen

I en landsdækkende kontrol snuppede politiet mange trafikanter, hvis fokus ikke var på vejen. Foto: Rigspolitiet
I en landsdækkende kontrol snuppede politiet mange trafikanter, hvis fokus ikke var på vejen. Foto: Rigspolitiet

I uge 8 satte politiet i en landsdækkende kontrol fokus på uopmærksomhed bag rattet. Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Nu har politiet i en pressemeddelelse offentliggjort resultaterne fra kontrollerne i uge 8.

Ved kontrollerne blev der i alt konstateret over 2800 forseelser. 716 af de trafikanter blev sigtet for at bruge håndholdt mobil under kørsel, 150 blev sigtet for manglende brug af selen, mens 107 blev sigtet for kørsel frem for rødt/gult lys.

- Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man overser en anden trafikant eller kommer til at trække over i modsatte vognbane og rammer en modkørende frontalt, sagde politiassistent Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter. inden kontrollerne gik i gang.

Særligt førere af tunge køretøjer som lastbiler udfører distraherende handlinger, mens de kører. Foto: Rigspolitiet Biler - 17. feb. 2020 - kl. 09:38 Landsdækkende politikontrol: Går efter disse syndere

I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30 procent af den tid, vi kører bil. 70 procent af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen.

I 2019 fik 24.541 en bøde for at tale i håndholdt mobil, mens de kørte i trafikken. I 2018 var tallet 22.443, og i 2017 var det 19.961.

Klip virker
I fjor trådte en lov i kraft, som betyder, at hvis en bilist bruger sin håndholdte mobil, mens vedkommende kører, koster det foruden et klip i kørekortet en bøde på 1500 kroner.

Derudover skal man betale 500 kroner til Offerfonden, hvis man benytter håndholdt mobiltelefon, gps, tablets, computere med videre under kørslen.

For nyligt kom det frem, at den hårdere sanktion ser ud til at virke.

Tal fra Rigspolitiet viser, at der i fem måneder op til, at skærpelsen af loven blev indført 10. september, blev rejst 11.263 sigtelser. I de fem måneder, efter at den blev indført, er der blevet rejst 8837 sigtelser med tilhørende klip.

- Det er jeg rigtig glad for at se. Og jeg tillægger klippet en kæmpe stor værdi for, at vi nu ser det her fald, sagde Christian Berthelsen, politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter, i den forbindelse til DR Nyheder.

60 kommentarer
Vis kommentarer