Politiet revser bilister efter ulykke: - Vis nu hensyn

Ifølge politiet kører mange trafikanter for stærkt, mens redningspersonale arbejder på stedet

Igen og igen begår vi de samme fejl i trafikken. Se hvilke der forekommer hyppigst her.

Hos Midt- og Vestjyllands Politikreds er de ikke imponerede over trafikanters adfærd i forbindelse med en ulykke, som skete på en motorvejsstrækning ved Holstebro tirsdag eftermiddag.

For mange trafikanter valgte at køre for stærkt, selv om redningspersonale og politi arbejdede på stedet.

- På Holstebro Motorvejen er nordgående spor genåbnet, og det sydgående spor er åbnet i et spor, indtil oprydning er ophørt. Vis NU hensyn til redningspersonalet på stedet. Mange kører for stærkt, skriver politiet i opslaget på twitter.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Se også: Kommuner vil slå hårdt ned på parkeringssyndere: Vil fjerne din bil

Har formanet for
Det er ikke første gang, at en af landets politikredse må opfordre bilister til at løfte på speederfoden, når de kører forbi et uheld.

Sidste år kom Nordjyllands Politi med en længere opfordring på facebook, hvor de bad bilister passe bedre på deres kolleger.

Politikredsen opfordrede til, at man som bilist skal lette foden fra speederen, når man pludselig ser politi, redningspersonale og andre, der arbejder på en motorvej, f.eks. i forbindelse med færdselsuheld.

- Nok er vi som politifolk vant til lidt af hvert, men vi er også mennesker af kød og blod - og det er både farligt og ubehageligt, når bilister eller tunge køretøjer blæser tæt forbi os, mens vi rydder kørebanen, skrev de dengang.

31 kommentarer
Vis kommentarer