Fredag havde Sydjyllands Politi taget opstilling med fartkontrollen i nærheden af Branderup friskole i Sønderjylland.
Kontrollen er et led i den landsdækkende færdselskontrol, som politiet i denne uge har foretaget for at sikre, at bilister overholder reglerne tæt ved skolerne, når børnene færdes til og fra skole.
I Branderup viste politiets kontrol, at adskillige bilister ikke kunne finde ud af at overholde reglerne i byen.
- Der var 15, der blev blitzet, deraf 2 klip og 3 betingede frakendelser af kørekortet, skriver Sydjyllands Politi i et opslag på twitter fredag.
(Artiklen fortsætter under opslaget)
Når bilister kører for stærkt tæt ved skoler, skaber det utryghed og farlige situationer for skolebørnene, lød det fra politiet, da de annoncerede ugens planlagte fartkontrol, hvorfor de understregede, hvor vigtigt det er, at bilister overholder fartgrænserne.
Politiet med opsang til lastbilchauffører
I Branderup havde en enkelt bilist særdeles travlt, da vedkommende kørte tæt ved skolen i byen.
- Den hurtigste kørte 91 km/t i byzone, hvor der er børn, der krydser vejen, skriver politiet i twitter-opslaget.
- Vi kommer snart igen, skriver de.
Da politiet i samme periode i januar 2017 holdt øje med trafikanterne på skolevejene, blev knap 4400 bilister sigtet for at køre for stærkt på landsplan.
Politiet advarer bilister: Du må ikke gøre dette, når du kører forbi en fotovogn