Populær elbil runder halv million eksemplarer

Nissan har produceret 500.000 eksemplarer af elbilen Leaf

Her ses eksemplar nummer 500.000 af elbilen Nissan Leaf. Foto: Nissan
Her ses eksemplar nummer 500.000 af elbilen Nissan Leaf. Foto: Nissan

En nordmand har købt en elbil. Det er ikke i sig selv en nyhed, men nu var det heller ikke en hvilken som helst elbil, som Maria Jansen fra Norge købte. Det var nemlig eksemplar nummer 500.000 af Nissan Leaf.

Elbilerne er ikke ligefrem blevet folkeeje endnu, og globalt set udkonkurreres de stadig af benzin- og dieselbiler.

Men japanske Nissan har uomtvisteligt haft stor global succes med elbilen Leaf, og nu er eksemplar nummer 500.000 altså blevet produceret, og ejeren af den bil bliver norske Maria Jansen.

Det oplyser Nissan i en pressemeddelelse.

Jubilæumseksemplaret af Leaf blev bygget på Nissans fabrik i Sunderland, England, næsten et årti efter den første model kom på markedet. Fabrikken har produceret mere end 175.000 Leaf-elbiler, siden de startede med produktion af modellen i 2013.

Nissan Leaf har vundet flere priser rundt om i verden inklusiv titlen som Årets Bil i Europa i 2011, Årets Bil i Verden i 2011 og Årets Bil i Japan i 2011 og 2012.

Se også: Selvkørende bil imponerer: Kører 370 km af sig selv - og slår rekord

Markant billigere
Første generation af Nissan Leaf kom på markedet i 2010, og den blev produceret frem til 2017, hvor den nuværende generation kom på markedet.

Modellen er som udgangspunkt udstyret med en batteripakke på 40 kWt, og det sætter sine begrænsninger i forhold til den officielle rækkevidde. Her må du nemlig nøjes med 270 km kørsel på en opladning.

Til gengæld sænkede Nissan Danmark for nyligt prisen markant på Nissan Leaf, så den fremover starter ved 229.990 kr., og det er et fald i startprisen på 30.000 kr. i forhold til tidligere.

Er rækkevidden på 270 km ikke nok for dig, kan du vælge at opgradere til modellen med en batteripakke på 62 kWt. Her starter prisen ved 289.900 kr., men så øges rækkevidden på en opladning til gengæld også til 385 km.

Se også: Sænker prisen markant: Populær elbil falder i pris

Siden introduktionen er der blevet solgt 2371 eksemplarer af Leaf i Danmark.

Du kan se Ekstra Bladets anmeldelse af Leaf og 8 andre elbiler i tre forskellige prisklasser herunder.

20 kommentarer
Vis kommentarer