Populær familiebil er blevet upopulær

Danskerne har vendt ryggen til MPV'en, der må se sig overmatchet af de hypede SUV-modeller

Ford S-Max er en af få MPV'ere, der endnu holder fanen højt i Danmark. Foto: James Lipman
Ford S-Max er en af få MPV'ere, der endnu holder fanen højt i Danmark. Foto: James Lipman

De er bekvemme og har masser af ben- og siddeplads, men for danskerne er disse kvaliteter ikke længere nok.

MPV-bilerne, der bredte sig som en løbeild i 90’erne, er langsomt ved at forsvinde fra de danske landeveje. Det skriver FDM.

- På få år er omkring 18 modeller forsvundet, eller gør det inden længe, skriver bilejernes interesseorganisation på sin hjemmeside.

FDM henviser til tal fra De Danske Bilimportører, som viser, at MPV’en på bare ét år er gået fra en andel på 5,7 procent af det danske bilsalg til de nuværende 3,9 procent.

For ti år siden havde biltypen en andel på 10-11 procent.

Se også: SUV-erænt: Salget af populær bilklasse når nye højder

Lykken er lunefuld
Årsagen til den skrantende markedsandel skal ifølge FDM findes i opblomstringen af nye og mere spændende bilmodeller. Især crossovere og SUV’er har været udslagsgivende for danskernes aftagende interesse for den store familiebil.

MPV-døden har blandt andet ført til et stop i salget af Renault Scénic og Espace, mens også Hyundai iX20, Kia Venga og Nissan Note er blevet smidt på porten. Og sådan kunne man blive ved.

Elendigheden er dog ikke værre, end at Ford-modellerne S-Max og Galaxy stadig holder fast - og endda fra næste år kan fås med hybridteknologi.

MPV er en forkortelse for ’multi purpose vehicle’. Biltypen er stadiet over stationcar, og blandt dens adelsmærker er rummelighed, fleksibilitet, siddeplads og sikkerhed.

Se også: Her er årtiets mest solgte bil i Danmark

85 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere