Praj en selvkørende Jaguar: 20.000 elbiler skal tage kampen op mod Uber

Amerikanske Waymo har løftet sløret for sine planer om at introducere elektriske Jaguar I-Pace i sin flåde af selvkørende biler

De mange nye Jaguarer skal være med til at gøre Waymos nye taxi-tjeneste en hel del mere luksuriøs. Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau Scanpix
De mange nye Jaguarer skal være med til at gøre Waymos nye taxi-tjeneste en hel del mere luksuriøs. Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau Scanpix

Bare en lille måned efter lanceringen af Jaguars første, fuldt elektriske Jaguar I-Pace, går det engelske adelsmærke nu sammen med Waymo, der udvikler selvkørende teknologi til biler.

Det har de to selskaber tirsdag annonceret forud for biludstillingen i New York.

Planen er, at op mod 20.000 elektriske Jaguarer skal ombygges med Waymos teknologi frem mod 2020. Waymo har i lighed med transporttjenesten Uber en flåde af selvkørende biler, der kører på offentlige veje i USA, og de mange Jaguarer skal blandt andet bruges i Waymos transportservice, som selskabet lancerer senere på året.

Den er designet til at gå lige i struben på netop Uber, og Waymo planlægger også at lade sine kunder praje en bil gennem en smartphone-app. Hvis alt går efter planen kan selskabet blive det første, der kan sende en fuldt selvkørende bil ud for at hente kunderne.

8 årig aftale
Waymo begynder allerede senere i år at teste de nye, selvkørende Jaguar I-Pace, og partnerskabet mellem de to selskaber vil ifølge Auto Express vare 8 år frem, når det formelt går i gang i 2020 - fire år, hvor Jaguar leverer biler, og fire år, hvor englænderne tilbyder service og reparationer.

Aftalen løber ifølge Sunday Express op i omegnen af 8,5 milliarder kroner.

Waymo har i forvejen en stor flåde af hybridbiler fra Chrysler, men da hovedparten af disse er store, praktiske familiebiler, giver de nye Jaguarer også Waymo et boost på luksusskalaen.

Waymo har allerede kørt 8 millioner kilometer i selvkørende udgaver af Chrysler Pacifa. Foto: Waymo
Waymo har allerede kørt 8 millioner kilometer i selvkørende udgaver af Chrysler Pacifa. Foto: Waymo

Se også: Volvos lillesøster er klar med ny model, der skal bygges i Belgien

- Vi er sikre på, at Waymo-kørere vil nyde den sikre, luksuriøse og dejlige oplevelse, som den selvkørende I-Pace vil give, sagde Dr. Ralf Speth, topchef for Jaguar Land Rover, ifølge Auto Express under pressemødet.

Det er i øvrigt ikke første gang, der er blevet købt stort ind hos bilproducenterne i forbindelse med de selvkørende projekter. I november sidste år forpligtede Uber sig til at købe 24.000 Volvo XC90 SUV'er til sin egen selvkørende tjeneste. Det skriver mediet Techradar.

Uber har dog i øjeblikket sat alle tests på pause efter et tragisk uheld i Arizona 18. marts, og det er uvidst, hvornår og hvordan selskabet vil genoptage sit selvkørende projekt.

Se også: Selvkørende biler får nu uventet hjælp fra dyreriget

7 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere