Revolution på vej til elbiler? Udsigt til 1000 km på en opladning

Superkompakte batterier med længere rækkevidde kan være på vej fra tysk forskningsorganisation

Kør 1.000 kilometer, inden du skal besøge en ladestander igen, kan være fremtiden med ny batteriteknologi fra tysk forskningsorganisation. Foto: Katrine Marie Kragh
Kør 1.000 kilometer, inden du skal besøge en ladestander igen, kan være fremtiden med ny batteriteknologi fra tysk forskningsorganisation. Foto: Katrine Marie Kragh

En af elbilernes store udfordring er rækkevidde. Hvor langt kan bilen køre, inden batterierne skal oplades igen?

En tysk forskningsorganisation ved navn Fraunhofer mener at have en løsning, som kan spare 50 procent af batteriets indpakning ved, at cellerne i batteriets stables oven på hinanden. En løsning, der vil skabe plads til flere battericeller, og det vil give længere rækkevidde for elbiler.

Det fortæller Ingeniøren.

Håbet er, at det superkompakte batteri kan sikre elbiler en rækkevidde på 1.000 kilometer per opladning.

Se også: Politiet efterlyser vidner: Hjulbolte løsnet på en række biler

Skal testes i elbiler
Forskningsorganisationen Fraunhofer IKTS står bag konceptet til det nye batteri, som de kalder Embatt.

Selv om forskningsorganisationen har stort håb til batteriet, er der stadig et stykke vej, før det finder vej til nye elbiler.

Først i 2020 skal det testes i elbiler, men en dansk ekspert, som Ingeniøren har talt med, ser gode muligheder i batteriteknologien.

- Det er jo virkelig spændende, hvis de kan få det til at fungere. For mange vil det være unødvendigt med en rækkevidde på 1000 kilometer. Men den her teknologi kan jo også bruges til at lave et mere kompakt batteri, som kan køre 500 kilometer, siger Poul Norby, professor på DTU Energi, til Ingeniøren.

Udfordringerne ved batterikonceptet er, at batteriteknologi kræver køling for ikke at overophede, og fordi cellerne er så tætpakkede, som de er, vil det være vanskeligere. 

Se også: Halvmaraton udløste flere timers kø: - Det var fuldstændig grotesk

kommentarer
Vis kommentarer
Biler Mest læste
Seneste i biler
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen