Ruster sig til kamp mod Tesla: Nu bliver gigafabrik bygget i Europa

Daimler vil udfordres Tesla dominans på elbilmarkedet - derfor bygger de nu en gigafabrik til produktion af batterier i Europa

Daimler-koncernen skal stå stærkere i konkurrencen mod Tesla om markedet for elbiler, og en ny gigafabrik tæt ved Berlin skal derfor opføres. Foto: Mr. Ittichai Anusan
Daimler-koncernen skal stå stærkere i konkurrencen mod Tesla om markedet for elbiler, og en ny gigafabrik tæt ved Berlin skal derfor opføres. Foto: Mr. Ittichai Anusan

Tysklands kansler Angela Merkel tog mandag første spadestik til Daimlers nye gigafabrik, som skal ligge syd for Berlin.

Prisen for fabrikken bliver ifølge Automotive News 543 millioner euro, hvilket svarer til lige knap fire milliarder danske kroner.

Fabrikken skal producere og være lager for lithium-batterier til elbiler, og fabrikken skal ruste Daimler-koncernen til at stå stærkere i forhold til at konkurrere med Tesla, fortæller Automotive News.

Tidligere har Daimler ifølge norske TU.no  annonceret en stor satsning på elbiler for fremtiden, og de har tidligere meldt ud, at de vil investere ti milliarder euro i elbiloffensiven.

Daimler kommer ikke til at bygge egne elbilfabrikker, men hvis de skal nå målet om, at en ud af fire biler, koncernen sælger i 2025 er en elbil, er det nødvendigt med adgang til batterier.

Derfor bygger de fabrikken tæt ved Berlin.

Fabrikken bliver den første gigafabrik i Europa til produktion af batterier til elbiler.

Se også: Parkerede BMW på handicapplads ved Bilka: Så ridsede 40-årig bilen

Uafhængig af Asien
Scenariet for Daimler er, at hvis ikke de bygger egen batterifabrik, er de afhængige af andre leverandører, som typisk findes i Asien, og det er dem, koncernen gerne vil løsrive sig fra, så de har bedre kontrol over tilgangen til batterier.

Den øgede konkurrence inden for batteriproduktion vil ifølge Bloomberg gøre elbilbatterier billigere.

Blandt andet fordi Tesla samtidig med er ved at bygge en gigafabrik i USA i staten Nevada, som også skal gøre batteriproduktion billigere og mere effektiv.

Når den står færdig vil den have en produktionskapacitet på 35 gigawatttimer om året.

Hvor stor produktionskapaciteten på Daimlers nye gigafabrik bliver vides endnu ikke.

Biler - 22. maj. 2017 - kl. 19:31 Godt nyt: Børn i bilen er mere sikre end nogensinde før

63 kommentarer
Vis kommentarer