Så ekstreme forhold er en ny bil testet under

Bilerne skal kunne klare det hårde liv, der venter forude

Se Jaguar E-Pace blive gennemtestet her. Video: Jaguar

Inden en ny bilmodel sendes på gaden, så du og jeg kan købe dem, gennemgår de kilometervis af benhårde tests, så bilproducenterne er sikre på, at de er robuste nok til at komme ud i det virkelige liv.

Nu løfter Jaguar lidt af sløret for, hvordan de har pryglet den kommende kompakte SUV E-Pace.

Og det er ikke så lidt, den lille kat har været igennem.

Tallene fortæller en hel del.

Jaguar har blandt andet testet den i minus 40 graders kulde på polarcirklen, mens den også har været i ekstrem varme med temperaturer på op mod 50 grader.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Testene udføres for, at producenterne er sikre på, at bilerne kan klare de mange udfordringer, som venter ude hos kunderne. Foto: Jaguar
Testene udføres for, at producenterne er sikre på, at bilerne kan klare de mange udfordringer, som venter ude hos kunderne. Foto: Jaguar

Mere end 120.000 timer har over 500 ingeniører testet modellen, der også har kørt over 400 omgange på den legendariske Nürburgring.

- Vores team af ingeniører og specialister inden for dynamik er i verdensklasse, og de har omhyggeligt fintunet og udviklet en ægte Jaguar. Måneders intense testkørsler på veje og baner rundt om i hele verden har ført til en kompakt performance-SUV, som virkelig er tro mod Jaguars performance-DNA, lyder ordene fra Graham Wilkins, chefingeniør ved ved Jaguar E-Pace, i en pressemeddelse.

Automatiske nødbremser fungerer efter hensigten, og de er en vigtig del af en bils sikkerhed. Foto: /ritzau/EB Motor Biler - 5. jul. 2017 - kl. 08:52 - Om nogle år kan biler stort set ikke køre galt

Flere hundrede prototyper
I alt har Jaguar bygget mere end 150 test-prototyper, og de har testet de mange prototyper i 25 måneder.

Testene har foregået på fire forskellige kontinenter.

- For ikke kun at sikre ekstrem holdbarhed, men også at køretøjet lever op til performance-filosofiens kunst, lyder det i pressemeddelsen fra Jaguar.

- Jaguars ingeniører overvandt de lave temperaturer ved polarcirklen og i højderne, samt floderne i Kinas mest fjerntliggende småbyer for at sikre, at E-Pace kan klare at blive brugt hele livet i hænderne på de mest aktive og krævende kunder, lyder det.

E-Pace mangler stadig at bestå de sidste tests, som kommer til at foregå ved verdenspremieren, der vises på facebook og youtube, torsdag d. 13. juli.

Her meddeler Jaguar, at de vil demonstrere, at E-Pace både er adræt, en ægte Jaguar, og at den er underholdende at køre i.

Se også: Tesla bygger verdens største batteri for at løse energikrise

0 kommentarer
Vis kommentarer