Så falder hammeren: Nu får du bøde for dette i trafikken

Fra 1. oktober får du en bøde, hvis du overtræder miljøzonereglerne

Fra 1. oktober skal dieselvarebiler, -busser og -lastbiler leve op til bestemte regler for at måtte køre ind i miljøzonerne i landets større byer. Arkivfoto: Jens Dresling
Fra 1. oktober skal dieselvarebiler, -busser og -lastbiler leve op til bestemte regler for at måtte køre ind i miljøzonerne i landets større byer. Arkivfoto: Jens Dresling

1. juli trådte nye regler for miljøzonerne i Aalborg, Odense, Århus, Frederiksberg og København i kraft, så det herfra blev et krav, at ældre dieseldrevne varebiler, lastbiler og busser er udstyret med et partikelfilter, for at de lovligt kan køre ind i miljøzonerne.

Reglerne gælder både private og erhvervsdrivende og danske og udenlandske køretøjer, men til og med 30. september er der ikke blevet udstedt bøder, men blot givet advarsler, hvis man har overtrådt reglerne.

Fra 1. oktober falder hammeren dog.

Det oplyser Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse og Rigspolitiet på facebook.

Cirka en tredjedel af kommunernes parkeringsindtægter kommer fra afgifter. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen Biler Kommuner tjener næsten en milliard på parkering: - Ligner en indtægtskilde

Foregår automatisk
Vælger man fra 1. oktober at køre ind i en miljøzone, selvom man kører i en ældre dieselvarebil, -lastbil eller -bus, så vil man blive spottet af den automatiske kontrol, som er etableret ved en række kontrolpunkter, som Miljøstyrelsen har sat op rundt omkring i miljøzonerne.

Den automatiske kontrol består af kameraer, som aflæser nummerplader og kan se om et køretøj, der kører i miljøzonen, overholder miljøzonekravene.

Spotter kameraerne et køretøj, som ikke lever op til reglerne for miljøzoner, sender Miljøstyrelsen automatisk en bøde, som danske køretøjsejere får i deres e-boks, mens de udenlandske får et almindelig brev.

Desuden vil politiet også kontrollere køretøjernes miljøgodkendelser ved de almindelige vejsidekontroller, og er der brud på lovgivningen, vil politiet udstede en bøde på stedet.

Prisen på en bøde afhænger af typen af køretøj. For lastbiler og busser er prisen 12.500 kr. For varebiler er prisen 1500 kr.

På en særligt oprettet hjemmeside, www.miljoezoner.dk, kan du blive klogere på, om dit køretøj er omfattet af kravene.

På nye veje har Vejdirektoratet i stigende grad anlagt faunapassager for at mindske den negative indvirkning på dyrelivet. Her er det faunapassagen ved motorvejen lige nord for Svendborg, der bliver kaldt for hasselmus-broen. Arkivfoto: Carsten Andreasen/Ritzau Scanpix Biler For mange dyr bliver dræbt på de danske veje

234 kommentarer
Vis kommentarer