Så kan han køre ordentligt: Hensynsløs bilist påkøres af 50 ton tung lastbil

Se hvorfor sikkerhedsafstand til lastbiler er vigtig herunder

Børge Knudsen har for nyligt delt videoen med sin oplevelse fra i sommer. Video: Børge Knudsen/ViralHog.

Enhver køreskoleelev har fået understreget vigtigheden af at holde en sikker afstand til forankørende, men som det ses i videoen herover, kan afstanden til dem bagved én også være vigtig.

Det lærte en uidentificeret bilist på den hårde måde sidste sommer, da han i en lejet Mini Cooper valgte at chikanere den norske lastbilchauffør Børge Knudsen.

Ved dobbelt optrukne midterstriber foretog chaufføren i Mini Cooperen nemlig en hasarderet overhaling af Børge Knudsens 50 ton tunge lastbil, for derefter at tænde havariblinket og bremse hårdt op foran lastbilen.

Hvad Mini Cooper-chaufføren tilsyneladende ikke havde overvejet var dog, at en lastbil har en noget større bremselængde end en Mini Cooper, hvilket betød at Børge Knudsen ikke kunne undgå at påkøre den lille bil.

Samtidig blev hele episoden filmet fra førervinduet i lastbilen, så da politiet blev tilkaldt endte føreren af Mini Cooperen med at blive frakendt kørekortet i 11 måneder, og få tildelt en bøde på et ikke oplyst beløb, beretter ViralHog.

 

Her bliver amerikanske Jake Schoeppach påkørt bagfra - af sin mor!

Verden på vrangen - 4. jan. 2017 - kl. 20:41 Mor beder MC-søn om at køre pænt: Gæt hvem der så påkører ham  

209 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere