Så mange kører stadig på sommerdæk

Hver tiende bil, som Rådet for Større Dæksikkerhed i sidste uge kontrollerede, havde stadig sommerdæk på

Se med egne øjne den vilde forskel på sommerdæk og vinterdæk, når det er glat. Video: FDM.

Hver tiende danske bilist gik muligvis rundt på arbejdspladsen med lidt bange anelser for hjemturen, da sneen lagde en hvid dyne over Danmark i sidste uge.

De havde nemlig ikke vinterdæk på bilen, men kørte i stedet rundt med sommerdæk. Det konkluderer Rådet for Større Dæksikkerhed på baggrund af en landsdækkende kontrol af knap 8000 biler.

Her var 10 procent bilerne stadig iført sommerdress, og det svarer ifølge rådet til, at i alt cirka 260.000 biler endnu mangler at lægge vejen forbi den lokale dækpusher.

Det kan lyde af mange, men faktisk er antallet det laveste i de 13 år, Rådet for Større Dæksikkerhed har lavet dæktællinger. Og det er bare otte år siden, mere end hver femte lod sommerdækkene sidde på i vintermånederne.

281.000 sidste år
Bag rådet står blandt andet FDM, Teknologisk Institut, politiet og Dækforeningen. Trods den positive udvikling er direktøren for sidstnævnte, Volker Nitz, dog langtfra tilfreds.

- Resultatet af dæktællingen fortæller, at omkring 260.000 biler kører rundt på sommerdæk. Ovenikøbet i løbet af en uge, hvor vintervejret for alvor satte ind med masser af sne. Det er blevet bedre, men det er stadig alt, alt for mange, og det er et alvorligt problem for trafiksikkerheden, siger han i en pressemeddelelse.

Rådet for Større Dæksikkerhed laver dæktællinger hvert halve år, og i januar sidste år havde 11 procent af de kontrollerede biler sommerdæk på. Det svarede på det tidspunkt til, at omkring 281.000 danskere tog chancen.

Se også: Snobber opad: Petit danskerfavorit vil være mere lækker

Havde håbet på færre
Inden rådet gik i gang med årets dæktælling, var håbet, at man skulle tjekke mere end hver tiende bil for at finde et sæt sommerdæk. Den drøm blev ikke helt indfriet, og det får Volker Nitz til at sende en lille påmindelse til landets lovgivere.

-  For at fremme trafiksikkerheden og fremkommeligheden synes vi, at det er logisk at skæve til lovgivningen i vores nabolande, for eksempel Tyskland. Her er det lovpligtigt at have vinterdæk eller helårsdæk på bilen, når det er vintervejr, siger han i pressemeddelelsen og uddyber:

- Det betyder i praksis, at du skal skifte til vinterdæk, hvis du vil kunne færdes i trafikken, når der er vinterføre. Men det betyder samtidig, at du lovligt kan vælge beholde sommerdækkene på, hvis bare du lader bilen stå, når vi, som i sidste uge, har vinterføre.

I Danmark er det ikke lovpligtigt at skifte til vinterdæk, selv om undersøgelser viser, at de er i stand til at bremse bilen mere effektivt på sneglatte veje. Tilbage i 2014 konkluderede FDM ifølge Politiken, at en bil på sommerdæk skulle bruge 22,8 meter længere på at bremse end en tilsvarende bil på sommerdæk - når vejen vel at mærke var snedækket, og temperaturen under frystepunktet.

Sidste vinter kørte cirka 281.000 danske biler rundt på sommerdæk, selv om de forringer sikkerheden ganske betragteligt. Foto: Dækbranchen Danmark Biler - 21. jan. 2019 - kl. 09:03 Sidder sommerdækkene stadig på? I denne uge bliver de tjekket

Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Biler
Seneste i Biler
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen