Så meget koster danskers elbil

Nu er de danske priser klar på elbilen Ocean, som Henrik Fisker står bag

Sådan præsenterer Fisker selv elbilen Ocean i en pr-video.
Følg Biler

Hvis man med udgangspunkt i priserne på den danske bildesigner Henrik Fiskers tidligere bilmodeller skulle komme med et bud på de danske priser på hans nye model, Fisker Ocean, ville man nok have haft tendens til at gætte noget højere end det beløb, som startprisen lander på.

Når elbilen Fisker Ocean kommer til Danmark - hvilket efter planen skal være i fjerde kvartal næste år - vil det ske til en startpris på 325.000 kr. for den billigste version, kaldet Fisker Ocean Sport.

Her får man 275 hk, forhjulstræk og op til 440 km kørsel på en opladning, inden der skal lades igen.

Det skriver FDM.

Det er en særdeles konkurrencedygtig pris, som gør, at Ocean koster nogenlunde det samme som konkurrenterne Volkswagen ID.4, Hyundai Ioniq 5 og Kia EV6.

Bæredygtig bil
Designet af bilen står Henrik Fisker bag, og målet har været at skabe en bil, som er så bæredygtig som muligt. Faktisk har Henrik Fisker tidligere betegnet som 'verdens mest bæredygtige bil'.

Det betyder blandt andet, at Ocean kommer med et såkaldt vegansk interiør, og at der er gjort brug af ting som gamle fiskenet og plastikflasker.

Priserne på Henrik Fiskers elbil bliver meget konkurrencedygtige. Foto: PR
Priserne på Henrik Fiskers elbil bliver meget konkurrencedygtige. Foto: PR

Det bliver Magna-Steyr International Inc., som skal bygge el-SUV'en på deres fabrik i østrigske Graz.

Man kan vælge mellem tre udgaver af Ocean. Som nævnt bliver den billigste Ocean Sport, som byder på 275 hk og en sprinttid fra 0-100 km/t på 7 sekunder. Ocean Ultra hedder den næste i rækken, og her får man 540 hk og rækkevidde på op til 610 km. Ocean Extreme er topmodellen med 550 hk, 630 km rækkevidde og en 0-100 km/t-tid på 3,7 sekunder.

De første danske kunder forventes at få deres bil i november næste år.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

De står tilbage og ligner idioter